torsdag den 5. september 2019

Koncerter til efteråret, der varmer din sjæl

Sommeren er snart slut. Og vi skal ikke prøve at være jubelidioter her på Beefysauce-bloggen, for helt ærligt, så går det jo lige i hjertet når det er slut med at sidde ved kanalerne og ryge en lille spliffa, drikke kolde øl fra kiosken og høre Snoop på de små skodhøjtalere fra tigeren.

Men hey - Beefysauce er som altid en ven i nøden, og vi guider dig selvfølgelig til efterårets hiphop-koncerter, som kan få dig ind i mørket og varmen med en stor fadøl i hånden og høre dejlig hiphop, for der er masser af gode ting at se frem til i efteråret. Uanset, om du er til de gamle klassikere eller vil dykke ned i den nye hiphop-undergrund!

Allerede i starten af september er der udsigt - også bogstavelig talt - til en hiphop-godte, når Common gæster Vega d. 8. september. Lidt nedtur, at det er en søndag, men til gengæld kan man sikkert gå happy på arbejde om mandagen! Common har lavet nogle super dejlige numre. Blandt andet 'The people', som du helt sikkert kender:


I slutningen af september kommer vi selv til at cykle en tur ind i Pumpehuset, hvor gode gamle EPMD spiller op, eller Erik og Palle laver penge, som også kalder dem. Eller faktisk er det bare Eric Sermon, der spiller op.

Hvis du ikke lige kan huske det, så er det EPMD, der har lavet det mega fede nummer 'Richter Scale' og så er det mega seje Biz Markie, som producerede en stor del af deres første album.

Derudover har Eric Sermon jo gennem årene produceret for Jay Z, Redman, Method Man(hvor er du henne, når WU spiller i dk??),  Scarface og er totalt golden era-typen. Så det ska' du klart tjekke ud! Det går ned den 21. september på Pumpehuset og du kan finde eventet her



Når nu efterårsferien er overstået og du har post-ferie-blues igen, så er der endnu en fed hiphop-koncert på programmet. Og denne gang er det også gode gamle kendere, der giver show.

Egentlig skulle Big Daddy Kane og Kool G Rap have spillet op d. 29. oktober i Pumpehuset, men den koncert er desværre aflyst. Håber altså de kommer tilbage en anden gang!

Hvis man vil undersøge noget af det nye hiphop, der er på vej frem, så er Slowthai helt sikkert værd at tjekke ud. Han er politisk, brændfarlig, hårdtslående og overraskende! Og hans debutalbum er herre rost af anmelderne. Så tjek det ud, hvis du vil være med på beatet!!

Og så kommer gode gamle Xzibit også forbi København! Uhh kan I huske, at hans karriere startede på et af Beefys ultimative yndlingsalbum, nemlig DRE's '2001' album? Og så var han jo også vært på vores elskede "Pimp My Ride" på MTV! Han spiller OGSÅ i Pumpehuset. Det går ned den 7. november og skal nok blive tungt!

Hvis man gik glip af Skepta på Roskilde, så er muligheden der også igen i løbet af november, hvor Skepta endnu engang spiller på Vega i København. Vi tjekkede ham seføli ud på Roskilde og synes, at han var skarp som en schweizerkniv.


Hvis du hellere vil gå en tur ned af undergrundsvejen, men stadig ikke er helt afvisende for en lille smule autotune, jamen så tag da lige at tjekke norske Arif ud. Altså der er på en måde lidt noget Travis Scott over ham - måske bare i en lidt mere happy version?

Og ham er vi faktisk ok nede med! Han lægger også vejen forbi København, og det går ned den 25. oktober - det er en fredag og så ka' man gå i byen med Beefysauce-pigerne bagefter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar