Viser opslag med etiketten mobb deep. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mobb deep. Vis alle opslag

søndag den 25. juni 2017

Ugens hiphop-news


Verden drejer rundt, og det gør den også i hiphopland.
I den her uge er der sket en masse: Sum bad, sum good, sum wack. Lad Beefysauce brække det ned for dig, så du ved, hvad du skal snakke om i frokostpausen i morgen/ på Rosseren med din camp/ med dit megahiphop barn, når I cykler til institution:



R.I.P
Først og fremmest skete der noget meganederen og sørgeligt: Prodigy fra Mobb Deep døde i Las vegas den 20. juni. Prodigy havde en form for blødersygdom, som gav ham kroniske smerter (tjek eks. nummeret "You can never feel my pain", som han har skrevet om sagen). Efter et show i Vegas, fik han det dårligt, bl.a. pga. det tørre varme vejr, og blev indlagt på hospitalet. Efter nogle dage døde han så. Det er endnu ikke klarlagt, præcis hvad han døde af, men der går rygter om, at hans svækkede tilstand gjorde, at han blev kvalt i et æg, han spiste til frokost (det er sgu rigtigt, slå det selv op på nettet!)


Ventetid = 0 timer
Der skete heldigvis også noget godt i ugens løb: Dj Premier og Mc Eiht har ENDELIG smidt deres samarbejde ud i form af albummet "Which way iz west", og vi siger bare "DET VAR FANDME EN NY SLAGS HIPHOPTID YA'LL!" Albummet landet ikke før den 30. sådan helt rigtigt, men lyt til det hele her (tryk på her homies!)



Øhm.. Okay.. 
Vi lovede noget wack, og her kommer det: Jokeren aka. Joker j aka. Jesper Dahl skal være med i den nyeste sæson af Vild Med Dans. Ja, så det kommer til at ske i løbet af efteråret. Det bliver spændende at se, om der kommer en Hübbe-gate vol. 2 (altså guf til tuden ude på lokummet) eller om det holder stik, at Jokkeren er gået straight edge.. SMS "JOK" til 1212 l8r åbenbart..

BONUS: I får lige et citat fra Jokeren fra han og Kurt Thyboes bog fra 2015:
- Hvert år bliver jeg tilbudt mellem 400.000 og en halv million for at stille op i ”Vild med dans”, og min manager har opfordret mig 120 gange til at sige ja –om ikke andet så for at komme i ordentlig træning. Nej, det kan han sgu selv gøre. Som rapper kan jeg sgudda ikke stille op i ”vVld med dans” – for så kunne jeg lige så godt lukke Jokeren, ligesom systemet opfordrer mig til at gøre. Jeg er selvstændig på mit eget cpr-nummer, så jeg kan ikke få dagpenge, selv om jeg har indbetalt til dagpenge i 10 år, med mindre jeg lukker firmaet og Jokeren.

onsdag den 15. juli 2015

Din playliste for i dag -vanguard style! vol. 1.

Okay, vi er hjemme fra Roskilde og startet fuldtid på rigtige voksenjob (shiaaat mayn, kan godt forstå, man hellere vil være rapper!)



Heldigvis kan du drømme dig væk til en voksenarbejdsfriweekend om lidt, når der er Vanguard Festival 31-. juli - 1. august. Det er sgu da federe end musik i Lejet homies...

Der kommer en masse Dope artister, som I ved, men måske tænker I, at I ikke kender dem ? Vi har her lidt smidt nogle af de store hits fra artister ind, så du kan øve dig lidt, så du i hvert fald kender ét nummer - resten kan du bare boppe hoved og snave til.

Dead prez har lavet det her nummer, som du helt sikkert har hørt en opvarmningsdj spille en eller anden gang. Vi forudser armbølger all over tha park:
"hiphop" med Dead Prez:

Mobb Deep er faktisk mændende bag nummeret, der har et af de mest brugte beats til MC fightnight. Hør det, I kender det totalt, og det lyder svedigt!
"Shook ones" med Mobb Deep:

M.O.P. er noget af det mest monket vi nogensinde har været til hiphopwise. De hopper rundt, og deres numre lægger også sygt op til det: Det er hiphop med understregning af HOP (husk red bulls ya'll, ya'll gonna need it!)
"Ante Up" med M.O.P.:


Hyg jer med det, udforsk det, hør det, snav til det. I får mere i morgen <3

fredag den 13. juni 2014

SPECKTORS: "Vi skal til Bong Bong Land og hænge med Medinas hunde"


Hvordan kommer denne sommer til at gå ned?

Helt fantastisk! Vi skal ud og spille en del, som er det, vi elsker højst. 8 koncerter med Grøn Koncert sammen med TopGunn, Kidd, Djämes Braun og Lågsus P3 drengene. Det kan kun blive ekstremt sjovt. Vi kommer til at lave et ret sygt show med alt muligt lir. Og så bliver det jo som at tage på lejrskole. Resten af Grøn line-uppet er også ret sygt, og vi håber på at kunne drikke en øl med Suspekt og Lukas Graham i solen.

Derudover så spiller vi selv et par festivaler og skal også med vores popstoresøster Medina ud og have det vildt på en del scener. Når vi ikke spiller koncerter, handler det en del om den EP JonasForFanden har lavet sammen med Eloq. Den kommer til august og er blevet helt hjernedød. Jonas spiller også rundt omkring bl.a. Distortion og Roskilde. Glæd jer til Dumhed Før Stormen! Og tjek Rumvæsen. Og så brygger vi også på nye Specktors ting.



Hvor skal du/I hænge ud?

Udover diverse backstage-rum, studier og tour-busser, så forsøger vi at holde lidt ferie med familien. Men ikke noget vildt. Bare ren idyl hver vores sommerhus i Danmark. Det er også - med respekt for resten af verden - en af de fedeste måder overhovedet at slappe af på.

Og så har vi lovet hinanden, at vi SKAL i Bong-Bong Land. Og ikke bare fordi, at navnet er syko hiphop. Vi kom forbi sidste år på vej hjem fra en koncert og tog derind. Alt er lidt i stykker, og det er virkelig en buffet af white trash. Men der er fucking fedt. Vi fik det sygt vildt over en rutschebane, der hedder Hankatten. Denne sommer skal vi tilbage til Hankatten og så også prøve en lidt vildere forlystelse, vi ikke turde sidste år. Det har vi lovet hinanden.

Hvem skal du/I hænge ud med?

Vi kommer til at hænge en del ud med Medinas to hunde - Eddie og Walther. De har det vildt. Verdens sødeste og mindste hunde. Som aldrig - ALDRIG - står stille. Når man har hængt ud med dem et par gange, finder man ud af, at de er iskolde. De går rundt og ser megasøde ud, flirter lidt med én. Der er lige lidt øjenkontakt og måske kommer de endda hen til dig. Sekundet, du bøjer dig ned for at klappe dem, så er de væk. De første 10 gange det sker, tror man på, at de bliver og vil klappes lidt. Derefter giver man lidt op. Det er stort set kun Medina, der får lov.

Vi kommer nok også til at hænge en del ud med Nonsens og Pitchshifters, som er nogle af dem, vi arbejder på nye Specktors ting med. Og så naturligvis det giftige Grøn Koncert hold. Sidste år var vi også med rundt og der forsøgte vi lidt at sige hej til Nik & Jay. Det lykkedes ikke helt. I år skal det være.

Hvad bliver soundtracket i år?

JonasForFanden - Rumvæsen. Og så en god blanding af gamle ting som Wu Tang Clan, Mobb Deep, Dr. Dre og nye danske ting som Ukendt Kunstner, Lord Siva og Sivas. Sivas - D.A.U.D.A. EP’en har vi virkelig hørt meget on da road. Det er det perfekte køresoundtrack.

Hvilke koncerter skal høres? Vi skulle faktisk have været til Metallica i Horsens men bliver nødt til at droppe det, så vi har solgt vores billetter. Til gengæld har vi så købt billetter til Mobb Deep i Amager Bio. Vi skal spille på Nibe Festival, som ligger samtidig med Roskilde, hvilket er lidt bæ. Oprindelig havde de lagt det torsdag, så vi ville gå glip af både Outkast og Rolling Stones. Dér var vi ude i at leje en helikopter for at nå det hele. Men heldigvis fik vi rykket vores koncert til lørdag, så vi får set Outkast. Det er så sindssygt vigtigt. Roskilde programmet i år er hjernedødt vildt.

Hvad er det bedste sommerminde?


Det må jo nok også handle om Roskilde. For vi er aldrig kommet ned på jorden igen efter vores koncert på Cosmopol i 2012. Vi skulle spille kl. 03.00 lørdag nat og havde helt ærligt regnet med maks 3.000 mennesker. Og det havde vi været helt tilfredse med. Der dukkede lige 10.000 flere op. Vi holdt et ægte Roskilde rave med masser af overraskelser, eksplosioner på scenen og den mest hjernedøde crowd nogensinde. Uforglemmeligt.

Sikkerhedschefen for scenen sagde bagefter, at det uden sammenligning var den vildeste crowd de havde haft på festivalen - og samtidig den kærligste. Folk festede og passe sindssygt godt på hinanden samtidig. Bagefter drak vi champagne, mens solen stod op omgivet af venner og familie. Det var helt magisk.

Tak til alle der var med. Og generelt tak til alle der dukker op til vores koncerter og hører vores musik. Det er for sindssygt. Vi håber I kan lide JonasForFandens nye ting. Og vi glæder os til at se jer henover sommeren! TAK!



- Og hey, det er Beefysauce, der takker for disse dejlige svar. Vi er bare så mega glade for at Specktors skal til BONG BONG-Land, som jo ligger i vores all-time-yndlings-by og hometown Næver.