Viser opslag med etiketten Ice Cube. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ice Cube. Vis alle opslag

onsdag den 18. marts 2020

Hiphop-soundtrack og gode råd til at komme gennem 'Me myself & I'-perioden


Der er Corona-lockdown - og her på Beefysauce lægger vi ikke skjul på, at det giver lidt bekymringer over verdens generelle tilstand. Vi er dog kommet frem til, at det handler om at blive hjemme, forsøge ikke at snacke for meget - håbe på at det blir sommer igen - og så hygge sig med de ting, som man ikke får tid til til hverdag! (fx skrive indlæg på Beefysauce.dk).

Beefysauce er jo et serviceorgan og din ven gennem livet, og da tiden med sig selv kan blive lidt.... Lad os sige det som det er - super weird, så tænkte vi, at det seføli er på sin plads med en hiphop-playliste og et par gode råd til denne tid, som kan hjælpe jer gennem de lonely days i lockdown!

Første nummer er sefølz "My myself and I" med Dela Soul, for som de sir i sangen: I just need to be alone, I just need to be at home"....



Selv om dagene i lockout måske kan være både langsomme og ensomme, så er vores råd her fra Beefysauce, at det kan være de små ting, der gør dagen god!

 Fx som i går, da Beefy stødte på Sauce i et lyskryds på grænsen mellem FRB og NBRO, og vi fulgtes ad med en meters mellemrum og fandt en fodbold på en skole og Beefy slog sin jonglerings-rekord... Det var sgu en meget god dag.

Eller som Ice Cube sang: Today I didn't even have to use my AK - today was a good day"


Og i tråd med ovenstående kan vi også bare sige - du skaber verden. Eller som Nas sir' "The world is yours". Så det gælder om at hygge sig hjemme og og have det lir' med sig selv og vennerne på facetime og samtidig være med til at få det her til at gå over hurtigst muligt!


Hvis timerne alene bliver alt for underlige - du begynder at tale endnu mere med dig selv og kan ikke finde ud af, hvor mange wraps og ansjoser, du faktisk har spist den dag.... Så kan vi fortælle, at Geto Boys har haft det på næsten samme måde - måske det her nummer kan få dig til at føle at du ik' er alene!



Et andet råd er at fyre op for party hiphoppen og hoppe på facetime med vennerne og så måske bare blande vore all time yndlingshiphopdranz Gin'n' juice. Vi har ikke set tegn på at de to ting er begyndt at blive hamstret endnu. Og som Snoop skriver; "Everything is fine when you listen to the D.O.GG"


Well, well, well... One day you here - and the next day your gone! Lockdownen og covid19-situationen kan måske føles lang, men tænk på hvor mange uger i vores liv vi alligwel har glemt? Lige pludselig så vil lockouten også være gone... Så det der kan fylde meget nu, det kan være slut lige pludselig.. det... håber vi i hvert fald..



Ja - vi håber at lockouten slutter en dag. Men vi ved det jo faktisk ik. Hvis den følelse føles frustrerende, så bare husk på, at sårn er det jo i mange af livets øjeblikket, hvor man ik ved hvor tingene ender.... Det var nok lidt sårn Kanye havde det, da han havde smadret sin kæbe i et biluheld og ikke troede, at han kom til at rappe igen. Det gjorde han - og heldigvis skrev han en sang om det!




Men det er bare med at få det bedste ud af lockdownen og denne periode - og med at bruge al den skønne tid til at blive sin egen bedste ven... Vi ku ik' ha sagt det mere præcist end G Unit synger "I wanna get to know ya..." -

Bare ud og flirt med dig selv i det spejl kh fra både beefy og sauce.

onsdag den 19. december 2018

Undskyld udgav Ice Cube li' et nyt album? JA!




Der er blevet efterspurgt flere hiphop-news her på bloggen!!

 Og hva I vil ha', det kommer vi seføli til at gi jer (gælder generelt i mange af livets andre forhold som ik direkte relaterer sig til beefysaucebloggen - ring så finder vi ud af det, ok?).

Nå, men her den anden dag så udgav vores kære ven Ice Cube sgu en ny ny skive! Og som de to servicemindede personer vi er, så tipper vi jer seføli om det!

Albummet har været længe ventet - ja det er sgu faktisk otte år siden, at Ice Cube udgav sit sidste album "I Am The West", som Head Oh Pee og Beefy havde ok optur over tilbage i de glade Blodensedage på journaliststudiet.

Albummet starter jo seføli ud med en intro med navnet "Super OG" og så går Ice Cube på altid aggressiv vis, som var det lønforhandlinger eller bare en skudveksling(To alvorlige ting, der ikke skal mikses) i gang med at forklare, at han stadig er en af de sejeste i gamet, ja faktisk sejere end Rick Ross og præsidenten også! Og ja selv Shakespeare er han sejere end.

Og ja, vi er da i hvert fald enige i at han er sejere end Trump - både shakespeare og Rick Ross har vi altså rimelig svage punkter for så (Opdatering på Rick Ross' træningsprogram kommer i et senere indlæg).

Bonusinfo er, at legendariske DJ Pooh har været med på producersiden.

På nummeret her 'God Cop, Bad Cop' beviser Ice Cube, at han stadig kan lave noget nogle dejlige ørerhængere med dejlige beats, samtidig med, at han jo bare er en rapper, der altid stiller sig kritisk overfor samfundsudviklingen og særligt over for raceforskellene(hvilket titlen på pladen ligesom også understreger - og vi gir ham ret - alt er korrupt!).

Det nummer kan du høre lige her:





Og så får olieindustrien, Trump, klimaforandringerne og alt muligt andet også en tur. Og det ka vi sgu godt ku li' ham for.

Vi lover jer - her er altså en mand, som er præcis lisså vred, som han plejer! Så på den måde, så føles det jo meget skønt.

Budskabet synes at være, at selv om Ice Cube muligvis har et par grå hår her og der - og ja, hvem har ik det - så er han i den grad stadig med i gamet.

Men for os, der så Ice Cube på Roskilde Festival på to somre siden, så var der ingen tvivl om, at han i den grad stadig er med i gamet! kærlig hilsen sauce, beefy og mc fou'shoue




tirsdag den 27. juni 2017

Hvor kan I egentlig fange os på Rosseren 2017?




Yoyo homies, vi er landet godt og sikkert på Rosseren igen i år, men I går sikkert og tænker over, hvor fa'n I egentlig kan få en bid af den lækre bøf med tilhørende sååååås. Det skal I da ikke gå og have neder over, så vi kan lige smide jer nogle pointers til, hvor I kan finde festivalens mest fly chicks (vi er nok okay meget i selskab med vores høje homie MC Goldfinger aka. Fou'Schou).


Men altså vi bor i Get a Tent i år, og det er bag Orange Scene, og det skal vi sgu nok blive happy for, så vi kan hjem og skifte, hvis vi ser nogen sporte det samme fly gear som os


Af hiphop og rap skal vi se og høre Nas, Digable Planets, Gucci Mane, Ice Cube, Princess Nokia, Young Ma, Bryson Teller, Clams Casino, Freddie Gibbs, Jah9, Justice, La Mambanegra, Noname, Playboi Carti, Snow Boyz, Avalanches, og Wiki. - vi skal selvfølgelig også se andet end rap og hiphop, bare rolig, we be not only broad on da ass, men osse i vores musikvalg.


Vi skal max have spaghetti (gad vide hvor mange $€ vi skal af med i år?) Tarteletter i den der gamle bod ved de crazy dame-nitrit-pishuse og millionbøf om lørdagen i det store telt, hvor de flotte piger altid arbejder.


Og så skal Sauce selvfølgelig finde alle de steder, hvor de har hendes yndlingsdrink: Long Island Iced tea <3

søndag den 5. oktober 2014

Steely Dan i hiphoppen er bare toppen


Det er søndag, og Steely Dan er helt sikkert sat på anlægget. Hvis du vil spice denne søndag op, så tag et kig på alle de fede hiphop-numre, hvor Steely Dan er samplet ind i.



Vi starter med Kanye West nummer 'Champion', der handler om Kanyes far. Her er Steely Dans nummer “Kid Charlemagne” fra 1976 samplet.

Faktisk havde Steely Dan sagt nej til at begynde med, fordi de ikke rigtig kunne lide nummeret. Men efter Kanye skrev et håndskrevet brev til dem, hvor han forklarede at nummeret var meget personligt og handlede om hans far, sagde de ja.
"It was such a good letter that we said, 'All right, go ahead,' and we made a deal with him."



Næste nummer er 'Gas Drawl' af MF Doom. Her er en sampling af Steely Dans nummer 'Black Cow'. Dette nummer er også samlet her:


Selvfølgelig skal vi da også lige en tur  omkring vores kære De La Soul, som selvfølgelig også har siddet ved søndagskaffen og tænkt; hey det der shit, ka vi sgu da godt bruge! Derfor samlede de noget af nummeret 'Peg', som så blev brugt i dette dejlige nummer 'Eye Know'.




Selv om Ice Cube er en hård fyr, eller i hvert fald var det engang, så digger han også Steely Dan og det bliver bevist i dette nummer 'Don't Trust 'Em' fra hans tredje album 'The Predator', hvor han stjal fra Steely Dans nummer 'Green Earrings'.

Og nåja, så er der da også de gode gamle Malk de Koijn-drenge, som også digger Steely Dan. Og det bevises i et nummer, som rigtig mange nok kender, nemlig "Vi tar' fuglen på dig'. Der har de stjålet fra nummeret "My Rival". Og da de fleste nok kender "Vi tar fuglen på dig", skal vi så ikke slutte dette indlæg af med Steely Dan's version?

mandag den 11. marts 2013

Når man har masser af tid..

BeefySauce kører den lede hiphopstil for tiden: Vi har ikke nogen jobs og kun lidt semi-skole. Det er sgu næsten som om at vi boede in tha proooojects!

Men hvad kan man egentlig lave, når man har så meget tid ? Vi har ryddet op på vores værelser og sorteret alt vores bluntpapir, så hvad nu ? Vi kan ikke shoppe, for vi er flade - -jep, weez a window shopper!

Vi har kigget lidt på det, og det lader til, at når hiphoppere ikke ved hvad de skal lave, så gør de sådan nogle her ting:


-Får en pedi-mani og får lavet håret
-Kører rundt i bilen og vinker til alle hjemmedrengene
-Røver en bank
-Ryger nogle blunts
-Knalder herremeget
-Tager hjem til mor og får noget stegt kylling
-Sover længe
-Ruller nogle blunts
-Kigger herremeget på facebook/boligportalen/jobbanken/fjernsynet/ud af vinduet/drikker mega meget kaffe/pøller mega meget pga. al kaffen/drikker bajere
-Hører hiphop
-Lærer at scratche

Okay, ét af punkterne fandt vi selv på, men det er stortset dét miljøet dikterer at vi skal lave -og ved I hvad? Vi glæder os sgu lidt...






fredag den 16. november 2012

CALI - HIPHOP IS ALL AROUND

Bare fordi man er på ferie, er man jo stadig på arbejde for BeefySauce, og hiphoplivsstilen er jo også, ja, en livsstil, så selvfølgelig er øjnene på stilke og er man NØDT til at spise en bestemt burger for at få et hiphopbillede, ja, så er det jo dét, man må gøre:

Her er et billede af en dopeass burger fra kæden "Fatburger" (denne burger er str. medium og de går fra small - xxxxl!)


Okay okay tænker du, er det her blevet sådan en tøsepigemadblog? nej nej, bare rolig, vi har lagt det op af en grund, det er nemlig skide hiphop! Næstefter Burger King, er det bare det tætteste man kommer på spiselige guldkæder og blunts!

Pharrel ejer et par stykker, Kanye ditto og kædes namedroppes ofte i rapnumre, eks.

"It was a good day" af Ice Cube

"Going back to Cali" af Notorious B.I.G

"The New Style" af Beastie Boys

Og homies jeg kan love jer, den smagte som en fucking drøm!

torsdag den 23. august 2012

Lidt mere Ice Ice baby

Som I ved, har Tha Big Beefy været i Israel/Palæstina for at smide Kødsovsens budskab ud til folket. På sin tur havde hun kameraet klar, og under en tur for at finde noget kluns til hendes mama, endte hun i denne bix:

onsdag den 22. august 2012

Iskold som firkanten

Ice Cube har jo været i DK her over sommeren, og ja, vi ved godt, at han spillede på det mindre pimp Skanderbronx (Men det er trods alt mere hiphop end Grøn koncert, ikke sandt LOC...!).
Han spillede og i Smokenhagen, og det var hot -selvom han er iiiiiiiskold.

Han er jo cool, calm and collected som rappere er flest, men noget er der dog anderledes ved ham: Mange rappere har været pushere på gaden og fået børn allerede, da de selv var det, men Cube har sgu studeret! Og ikke nok med det, han har læst noget så sejt som arkitektur!

Vi fik tilsendt denne video af J Dela, og det siger vi tak for. Tjek den ud, den er kort, men sejt filmet, og manden er jo mere end kompetent:



torsdag den 21. april 2011

(N)Ice Cube

Det er ved at være lang tid, at vi har smidt noget musik på bloggen.

Her er et af vores fælles yndlingsnumre. Fuck, det er sgu bare lækkert skruet sammen. Smooooth beat. Vi skal høre denne sang hver dag til sommer, mens vi styrter gennem byen og rækker fuck finger til dem, der overhaler os. Svin.



PS. TILLYKKE til North Corea, der har føller i dag.

Okay. Og helt apropos det ægte Nordkorea. Eller noget.