Viser opslag med etiketten freddie gibbs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten freddie gibbs. Vis alle opslag

tirsdag den 27. juni 2017

Hvor kan I egentlig fange os på Rosseren 2017?




Yoyo homies, vi er landet godt og sikkert på Rosseren igen i år, men I går sikkert og tænker over, hvor fa'n I egentlig kan få en bid af den lækre bøf med tilhørende sååååås. Det skal I da ikke gå og have neder over, så vi kan lige smide jer nogle pointers til, hvor I kan finde festivalens mest fly chicks (vi er nok okay meget i selskab med vores høje homie MC Goldfinger aka. Fou'Schou).


Men altså vi bor i Get a Tent i år, og det er bag Orange Scene, og det skal vi sgu nok blive happy for, så vi kan hjem og skifte, hvis vi ser nogen sporte det samme fly gear som os


Af hiphop og rap skal vi se og høre Nas, Digable Planets, Gucci Mane, Ice Cube, Princess Nokia, Young Ma, Bryson Teller, Clams Casino, Freddie Gibbs, Jah9, Justice, La Mambanegra, Noname, Playboi Carti, Snow Boyz, Avalanches, og Wiki. - vi skal selvfølgelig også se andet end rap og hiphop, bare rolig, we be not only broad on da ass, men osse i vores musikvalg.


Vi skal max have spaghetti (gad vide hvor mange $€ vi skal af med i år?) Tarteletter i den der gamle bod ved de crazy dame-nitrit-pishuse og millionbøf om lørdagen i det store telt, hvor de flotte piger altid arbejder.


Og så skal Sauce selvfølgelig finde alle de steder, hvor de har hendes yndlingsdrink: Long Island Iced tea <3

fredag den 1. juli 2016

Freddie Gibbs og hans afløser: en hiphophamburgerhelper

Freddie Gibbs kommer som bekendt ikke på Roskilde i år, og grunden til det, er problemer med Tha Law: Han er anklaget for at have voldtaget en kvinde i Østrig (han er ikke sigtet for noget endnu) men efter at være blevet bøffet i Frankrig, hvor han spillede, er han nu blevet udleveret til Østrig, hvor han venter på at finde ud af, hvad der skal ske.
Nu har han valgt at appellere sin udlevering og jah.. Det er sådan landet ligger nu.
MEEEEEN der er jo blevet offentliggjort en erstatning for Freddie, og det er en god gammel Roskilde kending, nemlig Immortal Technique!


Han har spillet på Roskilde nogle gange, og mange vil nok huske hans brag af en koncert i 2006, og hvis I ikke var der, så nap hans næste show på l’rdag kl. 00.00 – vi garanterer dig en god gå-hjemmer!


Vi brækker lige Immortal Technique ned for dig, hvis du ikke kender ham:
Han er fra Peru i virkeligheden og født på et militærhospital, men hoppede til USA med sine forældre og er opvokset i Harlem i New York. Han har altid været god til at freestyle og han interesserer sig meget for social ulighed, social uretfærdighed og politik. Man kan vel kalde ham en form for hiphoppens Jeppe Aakjær – den sociale indignation er i hvert fald den samme.


Alle er enige om at da boy got skillz, så han har arbejdet sammen med store kanoner som Mos Def, KRS-One og Chuck D og producerwise er Immortal selv bagmand en gang i mellem, når han ikke hiver nogle homies ind (MEGA FUN FACT: En dude der hedder Danja Mowf har (produceret nogle af hans tracks, og det er ham der (har produceret og) snakker med den sådan lidt klamme dybe stemme på Britney Spears’ ”Gimme More” nummer – talk about a winner, det track er for bangin!)


Så ja, vi ses til Immortal Technique på lørdag, det bliver sprødt som mors hjemmebagte rugbrød!

onsdag den 6. april 2016

Roskildes hiphop-program: Når man ved, gaven er god, men havde håbet på noget andet


Vi har nu kigget på Roskildes hiphop-program, som blev offentliggjort i morges!

 Og følelsen vi sidder med, er helt klassisk i forhold til mange af livets andre forhold. Så på den måde kender man den:

Man kommer helt sikkert til at spise big-maccen, men hjertet havde ønsket sig en whopper.

Man havde ønsket sig et nyt tracksuit til jul og glædet sig til at flashe det i byen 1. juledag, men fik i stedet en robotstøvsuger.

Man er helt cool med at se matador lørdag aften, men havde håbet på at skulle ud og macke.

Vi har det lidt på samme måde med hiphop-programmet på Roskilde. Vi kan godt se, at det er godt. Det er alsidigt, det er nytænkende og rammer ned i nogle af de fremadstormende navne og tendenser inden for hiphoppen. Og det er modigt nok lavet.

 Men vi havde alligevel håbet på noget andet. Når man som os elsker de gode gamle Long-beach-rappere, og den amerikanske west-og-eastcoast-hiphop, så er det bare som om at Future og Young Thug og bare ik' helt gør det for os..

Altså, det der trap-rap digger vi ikke helt - og selvom der er nogen, som er helt oppe at ringe over Future, så kan vi bare ikke glemme den ørebæ af et nummer, som han smed ud i 2012: Starten er noget af det værste, vi ved. Det er audio-udgaven at at tørre røv, og så går fingrene igennem papiret.. ØV altså.. :

Hvis vi endelig skal høre noget hiphop med elektroniske kerneelementer, så er navne som Skepta og Stormzy med deres grimelyd KLART at foretrække.

 Men altså, det skal da helt sikkert blive godt! Vi glæder os stadig til Freddie Gibbs, Action Bronson, Wiz Khalifa skal vi altså heller ikke gå glip af(og nok heller ikke Macklemore haha) og Little Simz er sgu også ret sejt.

 Så hjertet er der ik' helt endnu - vi føler ik' programmet helt endnu, men vi er sikre på, at vi alligevel nok skal blive glad for det hele i sidste ende!

Og Beefysauce kan jo altid overtales til at kunne lide noget, hvis folk bare forklarer os, hvorfor det er så bangin'!

tirsdag den 5. april 2016

Beefysauce er helt klar til Roskildes musikprogram: Her er vores gæt og ønsker


I morgen kl. 8.00(choktilstandstidligt) offentliggør Roskilde Festival de sidste over 100 navne til det endelige musikprogram.

Her på Beefysauce er vi selvfølgelig super spændte på, hvilke musikere vi skal høre i år.

Indtil videre er Wiz Khalifa, Action Bronson, Vince Staples, S!ivas og Freddie Gibbs nogle af de allerede offentliggjorte hiphop-navne på musikprogrammet!

Øhm... Vi nægter altså at kalde Macklemore for hiphop, vi vil nærmere kalde dem et guilty pleasure-band eller radio-rap i den ende, hvor man aldrig ville offentliggøre det på eksempelvis en blog, hvis man af og til alligevel tillod sig at sætte en af deres sange på f.eks. i fitness-centeret.

Vi kommer selvfølgelig til at lave indgående guides til programmet her på siden.


Men som altid vil vi da gerne lige ønske og prøve at gætte på, hvilke hiphop-acts, der muligvis kunne befinde sig blandt de nye offentliggjorte navne.

Det er jo altid lidt en svær størrelse med de her gæt - så hey forgive os lige, hvis disse gæt er helt hen i skoven!

Beefysauces gæt, håb og drømme
  • Run The Jewels: Spiller i London d. 15.-16.juli. Spiller næsten altid på Roskilde....... hehe.
  • A$ap Rocky spiller på Coachella i år, og vi husker selv koncerten i 2012 som en mega skøn koncert! Han har også lige udgivet nyt album. 
  • Pusha T udgav et nyt album i slutningen af 2015 og spillede på Roskilde i 2014 til en koncert, som mange var sygt glade for! Til gengæld spiller han også i Vega d. 30. april, så der er både argumenter for og imod. 
  • Dr Dre: Okay vi elsker jo bare Dre, så det her er nok mere håb end realisme. Men vi ville nok græde lidt af glæde, hvis han blev offentliggjort på plakaten. Særligt hvis han fx spillede The Chronic fra start til slut.
  • Ice Cube: Vi elsker ham, men vi tror desværre ik, han kommer på roskilde - så det her er bare en dream. 
  • Kendrick Lamar er på turné i Europa i juli - han laver umiddelbart ik' noget, når der er Roskilde... Vi ved godt, at han spillede på roskilde sidste år, men vi drømmer da lidt om, at han spiller igen i år..... (nok mest beefy). Damon Albarn har da også spillet to år i træk?
  • Joey Bada$$ skal spille Coachella. Sidste gang han spillede på Roskilde var i 2013 - samme år som Action Bronson.
  • Rick Ross ! Ham vil vi gerne se på Roskilde. Han er i Tyskland i slutningen af juni, og udgav et nyt album i december - så han er aktuel, og han er i nærheden, og han giver nogle mega seje koncerter!
  • Vic Mensa. For: Han spiller Wireless Festival i London fra d. 6.-10. juli. Imod: Han spillede på Roskilde for kun to år siden. 
  • Jhene Aiko, som vi skrev om HER, skal på tour med Wiz Khalifa hele juli.... Og Wiz khalifa skal jo også på Roskilde, såehm?
  • Guilty Simpson har spillet på Roskilde i 2007. Vi gad virkelig godt se ham, fordi han er dope og fra Detroit, men tror måske ikke helt på at han er booket til Roskilde i år i år.
  • Angel Haze spillede tidligere i år i Pumpehuset, og hun har også spillet på Roskilde i 2013, hvor MØ spillede til hendes koncert. Så måske gæster Angel Haze MØs koncert i år? D. 6. juli spiller hun desuden i Schweiz, så hun kunne godt spille på roskilde et par dage tidligere?
  • Iggy Azalea og The Weekend  kunne også være aktuelle bud på navne på plakaten. Imod: The Weekend har meldt afbud på Rihannas Anti-World tour, så han gider nok egentlig ikke. Iggy skylder 400.000 $ amerikanske dollars i skat, så det kan sgu godt være, at hun kommer alligevel!
  • Miguel: Der er slet ikke noget fløde på plakaten!
  • Kanye West mangler penge ! Og som vi skrev om HER, så har han ikke umiddelbart nogen planer. Men han har lige været op at skændes med Wiz Khalifa på Twitter, hvor det endte ud med at Amber Rose(begges ekslady) skrev det her til Kanye: 

mandag den 25. august 2014

Sådan kommer hiphop-efteråret til at gå ned

Y'all! Efteråret er på vej! Selv om vi elskede sommeren med badeture og bajere på hverdage og chill, festivaler og en lille bønne til særlige lejligheder, så bliver det sgu også meget fint at kunne hænge ud i almindeligt tøj uden at være våd af sved efter 2 sekunder.

Men ingen grund til at blive deprimeret, for efteråret byder på en spændende sæson for hiphoppen. Både når det kommer til koncerter og nye udgivelser. Her får du overblikket!

Rygtet siger, at Kendrick Lamar udgiver nyt materiale inden årets udgang. (Okay, det kan så blive vinter, men stadig). Han har indspillet 40 numre, så det lyder umiddelbart som om, han er godt på vej!

Men før vi kommer så langt, kommer der et andet album, som vi har set frem til. Og det handler om MF DOOM & Bishop Nephru, der sammen udgiver nyt. Vi har tidligere skrevet om Bishop Nephru(LINK) - en ung rapper, man bestemt skal holde øje med! Og MF DOOM behøver vel ingen yderligere introduktion?

Herhjemme er der også fede ting to dooz.



Man kan jo for eksempel begynde september med at tage del i Nørrebrogades mesterskab i Sharwarma! Vi ved sgu godt, hvem vores favorit er! (Beyti og *****) LINK

Tjek for eksempel ind på Vega d. 20. september, hvor XZIBIT og B-real fra Cypress Hill går sammen på scenen som Serial Killers.

De udgav mixtape’et Serial Killers Vol. 1, der indeholdt gæsteoptræden af respekterede rap-navne som Kurupt, Ill Bill og Hopsin.

Freddie Gibs kommer også til Danmark i efteråret, hvor han giver den op på Rust. Det går ned d. 11. september.

Ghostface Killah spiller jo også i Pumpehuset d. 29. august - husk lige det, ik! Det næsten efterår. Lidt senere på efteråret spiller den seje Joey Badass på Pumpehuset. Det går ned d. 5. december.

A$AP MOB spiller også i Valbyhallen. Er det bare os, eller virker de to ting til malplacerede i samme sætning?



Og nåja, intet indlæg uden også lige at nævne os selv; der er selvfølgelig også lidt på programmet for Beefysauce-pigerne! Flere er begyndt at spørge ind til, om vi vil optræde med gamle numre som 'Kaffe-latte-fyr', 'det store klubhit', 'underkonjunktion' og så videre. Vi er helt sikkert villige til at gå i øvelokalet, så måske kommer det til at ske.

Eller. Det gør det nok egentlig ik'. Beefy flytter til Italien, Sauce skal passe butikken herhjemme - men hun får hjælp fra Head oh Pee, der endelig er kommet hjem fra Pølsens main-country; Tyskland.

 

torsdag den 30. januar 2014

26 navne, vi ønsker vi os på Roskilde i 2014

2014 går godt! Det er skudt perfekt i gang: Beefy har allerede væltede tre gange og fået en hjernerystelse. Og Sauce har holdt ferie og er begyndt i skolen igen. SÅ JA - vi er godt i gang.

Nå, men vi tænkte, at vi lige ville skrive et par ord om vores musikalske ønsker for 2014.

Kære Roskilde Festival,
Beefysauce ønsker sig følgende i sommer-jule-gaver.

Outkast er netop blevet gendannet. Outkast har offentliggjort, at de til sommer skal spille på 40 forskellige festivaller rundt omkring i verden. Mon ikke Roskilde Festival kunne få fingrene i de to herrer? Big Boi spillede i øvrigt på Roskilde i 2011. Han har sagt om den kommende festivalsturné: “Don't just think outside the box, know that there is no box". Godt så!



Her på Beefysauce har vi tidligere skrevet om Dom Kennedy(klik her). For vi kan sgu rigtig godt lide ham. Han har udgivet en del mixtapes siden 2008 og det seneste i oktober 2013, og så han er stadig lidt undergrund. Men han er blevet spået en god karriere og er allerede godt i gang. Han spillede blandt andet på Rock The Bells-festivalen i New York i efteråret. Så ham kunne vi så godt tænke os at se på Roskilde til sommer.

Efter tre års pause udgav Black Milk et nyt album i 2013. Han har tidligere spillet på Roskilde Festival i 2011 - umiddelbart efter udgivelsen af albummet 'Album of the Year' i 2010. Roskilde har altså tidligere booket denne fyr, så måske gør de det igen?

Freddie Gibbs(gips, som det udtales på sydsjællandsk) er fra Indiana og selv om han har udgivet mixtapes i ti år, så mangler han stadig et større gennembrud. Han udgav et fedt mixtape i 2013, og så skulle han eftersigende komme med nyt album til februar.

Mac Miller spillede en svedig koncert på Arena på Roskilde Festival i 2012. Og i 2013 udgav han et meget rost album 'Watching Movies with the sound off"(Et album Beefysauce er godt og grundigt nede med). Den 19. juli skal han faktisk spille i Sverige. Så han er altså på disse breddegrader i juli måned, og Roskilde har tidligere booket Pennsylvania-rapperen.


Mon ikke Roskilde Festival også tager et kig mod Chicago, hvor de har gang i den helt store production af rappere i øjeblikket. Chance The Rapper er en af dem. Og 2014 er spået til at blive hans år.  Sidste år udgav han sit andet mixtape 'Acid Rap'. Og det gik ikke uhørt hen. Han har også været på tour med Eminem og Kendrick Lamar. Og Rolling Stone har kåret ham til Hot MC 2013. Til foråret skal han blandt andet spille på Corchella og andre steder i USA. Og så er han vel klar til at tage til på Europa-tour og til Roskilde efterfølgende?

Én anden Chicago-rapper er Vic Mensa, som også har samarbejdet med Chance the rapper. I øjeblikket turnerer han i USA og i løbet af foråret vender han mod Europa for at optræde. Blandt andet i Danmark på Pumpehuset i Marts, hvor han skal spille med Danny Brown.


New York-rapperen ASAP Ferg udgav sit debutalbum 'Trap Lord' i 2013, og så er han homies med A$AP Rocky, der i 2012 spillede en helt wack koncert på Roskilde. ASAP Ferg er blevet spået en lovende fremtid! Begge er en del af hiphop-kollektivet A$AP Mob. Vi er nede med ASAP Ferg og sys det er tid til, at han besøger Danmark. OG den 4-5. juli skal A$AP MOB faktisk spille på Wireless Festival i London, så hele kollektivet er lige i nærheden.


29-årige Denmark Vessey er fra Detroit, men bor i Chicago. Han er et af de nye hiphop-stjerneskud, som man vil gøre klogt i at holde øje med. Han udgav albummet 'Cult Classics' i slutningen af 2013. Albummet er blandt andet blevet sammenlignet med ODBs debutalbum. Så det er en god idé at holde øje med denne fyr.

Denne dame, der hedder Jhene Aiko, laver ikke hiphop, men hun er signet på Def Jam Records. Derudover har hun lavet numre med Drake, Kendrick Lamar og Schoolboy Q, Ab Soul og en masse andre. Hun er blevet super-hypet, især efter hun udgav et mixtape i 2011 og blev signet på Def Jam i 2012. I øjeblikket turnerer hun sammen med Drake.

Sydstatsrapperen Big Krit spillede på Roskilde i 2012 - en dejlig koncert, som blandt andet fik fem stjerner af Soundvenue. Men siden dengang er han blevet noget større, og i 2014 udgiver han et nyt album, som måske kunne bringe ham på en Europa-tour?

Vi skriver sgu ikke så meget om danske rappere her på Beefysayce, men L.O.C har netop udgivet et nyt album. Og så væltede han Orange Scene i både 2008 og i 2011. Og lægger man tre år til 2011, ja så bliver det 2014. Mon ikke det bliver til endnu et brag på Orange Scene? Vi tror det.


KOOL A. D har tidligere været medlem af gruppen Das Racist, og vi har skrevet om ham tidligere her på bloggen. (klik her). Sidste år spillede han på Bakken i København, som et led i en lille Europa-tour. Han har udgivet to roste mixtapes i år. Så måske kunne det være en mulighed.Vi vil i hvert fald gerne savle lidt over ham.

Der er selvfølgelig også et væld af andre boblere på listen.

Nas for eksempel. Han udgav album i 2012. Og 2014 markerer også et tyve-års jubilæum for klassikeren 'Illmatic'. Men om Roskilde kan gafle ham, er vi lidt i tvivl om. Han spillede dog på Glastonbury sidste år. Så måske er det tid til at komme til Danmark?

Eminem. Han udgav nyt album i 2013, som blev både rost og kritiseret. Han har også være på tour med Kendrick Lamar i USA i begyndelsen af 2014. Men vi ved ikke helt, om vi tror på, at Eminem kunne finde på at lægge vejen forbi Roskilde til sommer.Og i August er han faktisk på en lille Europa-tour.... Hmmm. Måske!

Jay-Z. Han udgav jo et (lorte)album sidste år. Men om det er et realistisk bud, det ved vi sgu ikke rigtig. Er Jay-Z ikke blevet for stor til festival-koncerter? Spiller han ikke kun på stadioner og til millionærers fester i Dubai nu om stunder? At dømme ud fra teksterne på Beyonces nye album, så ku det sgu også godt være, at han skulle koncentrere sig lidt mere om hjemmet end om business'en.

Kanye West. Det kunne også være vildt. Han udgav jo Yeezuz sidste år. Og fik en baby. Og så har han jo været på Roskilde nogle gange før. Sidste gang var i 2009 og siden i 2006. Så det er vel på tide, at det skal gentage sig - og manden er jo aktuel nok. Det er lidt urealistisk og så alligevel ikke helt.

Derudover vil vi også gerne se Rick Ross, Guilty Simpson, Pede B, LOC, Wiz Khalifa, Meek Mill, Ab Soul, Chief Keef - med mindre han er i fængsel? Og så er der jo også Earl Sweatshirt. Og en masse andre seje!

Hvem mangler på listen? Byd ind!