Viser opslag med etiketten nicki minaj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nicki minaj. Vis alle opslag

fredag den 6. september 2019

Ugens hiphop-news: SHIAT så stopper hun bare?!

Okay, det er rimelig vildt, men hun har sgu smidt håndklædet i ringen.
Hun har hængt sine hoops op på metalsmykketræet.
Hun har hevet stikken ud af mic'en.
Hun er løbet tør for spyt.
Hendes ass er done.
Det' slut.
Shit.

Udover at lave lidt oldschool wordart med linjefødderne ovenover, så leverer BeefySauce her en breaking news: Nicki Minaj har smidt nyheden om at hun stopper op på Twitter! Hun har simpelthen valgt at indstille karrieren for at dedikere sig til livet med en baby. Altså hun har så vidt vides ikke en kage i ovnen pt, men det gad hun altså godt, så derfor stopper hun.
Hun er sammen med sin gamle ungdomskæreste, som hun er sammen med igen efter han var i spjældet og alt muligt, og de er herrehappy sammen. Som to ladies i en bestemt alder, så siger vi mega relate til, at folk omkring os tager en slapper, fordi de vil have unger. MEN BARE ROLIG Beefysauce har stadig gang i de fede ting, den eneste vom vi har på, er fra snacks og hvis vores nødder virker større, har vi bare fundet noget godt på udsalg. Men rimelig crazy med Nicki, ik'?!

onsdag den 13. december 2017

Hiphop julekalender: 13. december: Julekort fra Young Money!

                                                   https://i1.wp.com/radaronline.com/wp-content/uploads/2014/12/Snoop-Dog-Disneyland-Christmas-07.jpg?fit=1380%2C880
Så blev det trettende december, så skal du kun sove 11 gange før, du får noget, du ikke har brug for/ noget din søster på dagpenge har lavet (*host host pas på Dj Sauces brødre) eller noget mega fedt fra din hiphop-homie.
Indtil Dr. Jesus' føller vil Beefysauce give dig et tip om dagen til, hvordan du kan gøre din december mere hiphop.

I dag tænkte vi, at vi ville vise jer noget af al den julepost vi får. Som hiphopblog får man jo julekort fra nær og fjern, og dem vil da voldgerne dele med jer; Sharing is caring! Vi har scannet dem ind på vores fars gamle fax, så kvaliteten er måske lidt falmet, men tag ikke fejl: De her julekort er så ægte, som de kan blive.

Her kan I læse det julekort, vi har fået fra Nicki Minaj, Lil Wayne og Drake. I år er faktisk vores første år på julekort med Young Money-crewet, så vi har mega opperen over det fine kort, som de helt sikkert har brugt meget tid på.



onsdag den 24. maj 2017

Nicki MiNas - Skal det nu være en thang?!

Rygtegryden har kogt et stykke tid med datingsuppe omkring to rappere, som begge er fra Queens: Nemlig Nicki Minaj og Nas.


Men har der måske i virkeligheden været lidt tilløb til det i nogle år egentlig??

Svaret er YEP!

For 5 år siden udgav Nicki "Pink Friday - Roman Reloaded" (BeefySauce har virkelig levet et ægte surferliv med den her chick: Det går op og ned i bølger, og nogle gange er vi helt oppe at flyde, og andre gange får vi bare en klammo ål ind i badedragten og sand i vores ass. Omformuleret: Det var ikke heeeeelt godt det der album..) og derfra kom singlen "Right by my side" som havde Bror Lort aka. Chris Brown featuring OG Nas med i videoen som Nickis boo OG DER BLIVER ALTSÅ NUSSET OG SNAVET MAX!


Vi ved ik' med jer, men hvis vi skulle snave med nogen med kamera på, så skulle det være nogen, vi sys der var fly og frække. Og især når man måske har købt dem til at være med, så ville vi ik' vælge en, der slet ik' tændte ostebålet, 'ing.....

Men Nicki siger, at hun er i cølibat for tiden (det er også sygt trendy at være pt), men at hun har sovet sammen med Nas, sådan helt old school pyjamasparty..

Beefysauce læser dog mellem linjerne på bullshit og siger: "De er kærester, indrøm det nu bare, vi har allerede breaket nyheden".

tirsdag den 30. juni 2015

Roskildeservice: Det skal I pak'


Vi ved, at der er nogle af vores homies og homettes, der først kommer på Roskilde nu her, for at holde sig lidt mere fresh and clean. Det er totalt cool, og det er også federe at være klar parat præventionspræperat end at være træt.

Til jer late comers har vi her en lille pakkeguide, som I kan tjekke ud, og krydse af:

Først og fremmest: Husk en trofast homie ala Mc Clean:
De kan redde dig fra en klam toiletsnaver, give en bajer, hente morgenkaffe, sige funny ting (eks. sagde Head Oh Pee i går "Hapsdog" i ramme alvor - dat some old school shiiiat) og så er gode venner bare herrehiphop - Tænk bare på Eminem og D12, det lignede da at de lollede okay meget.



Husk din iPhone:
Så kan få alle de lækre tøser og drenges telefonnumre, eller måske bede dem om et billede, hvor de ser hiphop ud, eller hvor I snaver (det er et sygt godt trick til at få booty!!)
Er du moderne, kan du jo også prøve at tænde for din Tinderapp, og se hvem der bidder på (husk lige på, at appen laver en 2 km. fejlberegning i afstand, så du ikke kommer til at gå ind i det forkerte telt).
Husk noget crazy täj:
Til ære for Nicki Minaj, så vil vi bare anbefale, at du bøffer al din 8-årige lillesøsters anime-tøj og giver los. Det er festival, og man må godt få en griner på over sig selv engang imellem. Ps. selvom det ikke regner, kan man godt sporte gummistøvler åbenbart...





Husk dine moneyz, mayn!:
Hapsdogs, bajere, sovepose, kondomer, en bil, kostskoleophold, en guldkæde.. Alle de her ting kan man käbe for penge, så de er vildt fede at have med. Det kan da være, at nogen af tingene er udsolgt, nu hvor du kommer lidt sent, men bajere og kondomer er i hvertfald på lager i massevis på festivallen. Ps. Fuck Mobilepay. Pps: Fuck engelsk tastatur og copy/paste, der tager baggrundsfarve med.


mandag den 29. juni 2015

Roskilde: Introducing Mc Clean

Beefysauce er på Roskilde (igen) i år, dog med en ny homie: nemlig Mc Clean. Beefy skal gøre udlandet usikkert, så derfor er Dj Sauces makker i år vores top 3 homie Mc Clean, som vi har snakket lidt om før. Han kommer til at opdatere på bloggen, twitter og instagram sammen med Saucen på

Twitter: beefysaucedk

Instagram: beefysauce




I får lige en intro med ham har:

Mc Clean har gået i gymmeren med os og er fra et crazy lille sted, der hedder Hyllinge (det er selvfølgelig totalt sydsiden, ligesom os!)

 (ja, det er rimelig ude på landet)

Her får I lige et lyninterview med vores kære homeboy:

Hvad skal du drikke på festivallen?
-Bajere - og så elsker jeg bare juice herremeget. Al slags juice. Jeg kan godt lide juice. Måske med noget sprøjt i. Men altså, bare der er juice i, ing'.

Hvad skal du danse til ude på campingområdet?
-Hvis der bliver spillet Marvelous Mosell, så er jeg der totalt med mine bedste disco-smooth-moves. Eller selvfølgelig Biggie Smalls

 (Mc Clean er den af vores homies, der gør sig bedst på et dansegulv. Han mester alle old school throw-back mooves, og har bare rappe fusser)

Hvad er dit største ønske for årets Roskilde festival?
-At Nicki Minaj squatter mig i ansigtet - MED underbukser på.

Hvem er din yndlingsrapper?
-Det er Notorious BIG. Han har dybde i teksterne, et crazy flow, og man kan både chille, danse, snave og spise til hans numre.



Hvad er din yndlingsmad sådan generelt?
-Rullepølsen - med løg og sky på selvfølgelig. (det er sgu det samme som tha big Beefy Beef!!! red.) og ellers pommes fritter - og ikke noget fancy shit, de skal være ligesom dem, man fik i hallen, da man var lille!

(det er den her slags fritter, Mc Clean repper)

Hvor mange gange har du været på festivallen?
-I år er 7. år.

Hvem gad du allerhelst at se optræde på festivallen, levende som døde?
-Lil Wayne - og han må gerne tage nogle homies med. Jeg tror han giver den godt op, så har han et sygt flow, og jeg tror bare, at det ville været mere grineren - hvis han selvfølgelig ikke OD'er på hostesaft igen..

Smider du ikke lige et random fact om dig selv?
-Jo, det kan jeg da godt! Jeg har gået i 10. klasse alene i 3 mdr. fra påskeferien og året ud, da alle de andre suckers droppede ud.



Velkommen til Mc Clean, han kommer til at smide indlæg ind, opdatere på Twitter og instagram fra Roskilde festival sammen med Dj Sauce:

Twitter: beefysaucedk

Instagram: beefysauce


onsdag den 10. juni 2015

Homies, vi håber, at I nåede det!!!

Så blev Roskilde udsolgt. Nu krydser Beefysauce bare fingre for, at I alle har nået at købe billetter, så I kan få set bl.a.

hende her:

 og ham her:


og dem her:

oooooooooooog nogle af Dj Sauces personlige gymnasiefavoritter, som ikke er hiphop, men som stadig er dope: HOT CHIP!



Skal I afsted homies og homettes ?????

fredag den 15. maj 2015

The lowdown på Roskildes hiphopprogram: Tal edition

Yo homies og homettes, vi ved godt, at det ikke er alle der har lysten eller the ca$h til at tage på Rosseren, men det er nu alligevel meget godt lige at holde sig up2date på hvad der kommer, for lige at få opdateret sin ikke-undergrund og semi-undergrundshiphopviden (laaaaangt ord, we nåw, sorrayz).


Vi har så lavet den her lille service, så I kan snakke med på cool hiphopstuff, uden selv at skulle glo alt muligt andet igennem -smart ik'?! Og så kan I også smide fun facts til jeres Tinderdates, når I er ude at drikke bajere på Kind Of Blue eller Stefans hus.

Beefysauce har gloet lidt i programmet, og er kommet frem til 27 bonafied hiphop eller rapacts, og så er der nogle boblere med også:

Fordelingen af de 27 acts på lande er sådan her:
USA: 11
Danmark: 8
Sverige: 2
Sydafrika: 1
Trinidad Tobago: 1
England: 1
Canada: 1 (det' ik' Drake)
Brasilien: 1
Norge: 1

Heriblandt er der hiphop, rap, trap ( :-( ), alt. hiphop, rap med rock, rap med rave, feministisk rap  og queerrap (som er hammerfedt)

Og det er vist ikke helt tilfældigt at der er udvalgt 27: Beefysaucepigerne har nemlig føller lige om lidt, og vi bliver alle sammen 27 - og head oh pee tager også et år mere på 27 har vi hørt..

Af de 27 er der:
16 af dem, der ser sure ud på deres seneste albumcover
2 af dem, der på deres seneste albumcover har et billede af nogle andre mennesker end dem selv
1 af dem, der på deres seneste albumcover har en lækker mandekjole på
3 af dem, der på deres seneste albumcover har et vejskilt i billedet
1 af dem, der ikke har et albumcover, men kun er lavet numre til download
4 af dem, der på deres seneste albumcover ser ret lækre ud

onsdag den 28. januar 2015

Ugens hiphop-news

Okay okay, der er totalt røre i hiphopandedammen!


I kender jo Lil Wayne (og når han er god, så daymn boi, er han god!) og han er på det label, der hedder Cash Money.
Cash Money blev startet i 1991 af to brødre, hvoraf den ene kalder sig Birdman (og hvis I synes der mangler hiphop i hverdagen, så tjek lige hvad der går i biffen; Birdman! Verden hænger totalt sammen ya'll!). De startede deres label for at hjælpe folk ud i verden og for at hjælpe dem ud af fattigdom - we can dig it!

Nu er der altså mega beef mellem Lil Wayne og Birdman, og Weezy truer med at skride fra selskabet og tage Drake og Nicki Minaj med sig, og de er jo selvfølgelig de store bling ænder her.


Grunden til al ballade er, at Lil Wayne har stået for et hiphoptiltag på pladeselskabet, som hed "Young Money" og det er her de andre kommer fra også. Han må ikke længere bestemme over de artister, og hvis han ikke får lov til det igen, så skrider han bare med al hans Young Money, og så altså pladeselskabets money (fordi de andre artister Cash Money har, er ehm.... Limp Bisquit bl.a.........)

Vi synes, det er rimelig meget drama, men det er da også lidt spændende altså. Især efter det her bangin' nummer fra Nickis nyeste kiks, hvor både Drake og Lil Wayne er med, for det er sgu bare rimelig svedigt:


Vi skal nok opdaterer jer på balladen, vi følger med popkorn-style

torsdag den 27. november 2014

De vildeste femcees part 1

Okay okay, I ved godt, at vi har den der kasket på: Vi elsker vores meddamer, og at man selv bestemmer og alt det der. Derfor skal vi lige spytte lidt viden omkring damerappere.

På indernettet er der masser af lister omkring, hvem der kan hvad og hvem der ikke kan deres shit. Vi elsker jo at disse, hvor der disses bør, så vi hiver lige fat i en tilfældig liste og glor på den:

10) Roxanne Shanté
9) Foxy Brown
8) Da Brat
7) Lauryn Hill
6) MC Lyte
5) Lisa Left Eye Lopes
4) Nicki Minaj
3) Lil Kim
2) Missy Elliot
1) Queen Latifah

Listen her snakker om "most influential", men vi ser det rimelig repræsentativt for ligesom at få et billede af, hvem folk nikker til, når de snakker om femcees (altså female emcees).

Hvis vi nu lige skider på rækkefølgen et øjeblik (for det kan BeefySauce heller ikke blive enige om), så ser det rimelig fint ud. Alle på listen er rappere, der har haft stor succes, har nydt anerkendelse i deres toptid og som har lavet mindst 1 godt nummer.

Personligt er Saucen klart til Lil Kim (hvis vi lader som om, at hun kun udgav HARD CORE) og Bøffen har tidligere givet udtryk for sin l<3ve overfor den fede dame på listen Missay.



Og nu skal man altså sætte sin ganja i stilling, for nu kommer der noget, som meget vel kan blive BeefySauces egen lille Muhammedkrise:
Vi forstår sgu ikke den superdupergiga hype, der altid har været omkring Lauryn Hill. Bevares den lady er smokin' hot, synger som en engel, er homies med Whoopie Goldberg og viser mad skills på 'Fu-gee-la' og 'Ready or not' men hendes soloalbum falder vi ikke på vores hængerøv over. 'Ex factor' er et kanon snavenummer og 'That thing' er fedt, men så er det også det.
(Her er lige en video med nogle andre, der heller ikke digger hende vildt meget)

 
Alt det der "yo yo" "urh" og andre lyde hun laver, for at understrege, at hun er hiphop, selvom hun synger, det kan vi ikke bruge til noget. Hun prøver li'som at være sin egen hypeman, og ain't nobody got time fo dat! Men okay, en god rapper med fint flow er hun da, og hun gør noget især Sauce'en sætter pris på: Hun rapper ikke så pissehurtigt som mange damer gør, og hendes stemme er ikke såååå mørk igen (tit gør damerappere den fejl, at de så gerne vil understrege, at de ikke er mindre hårde rappere end fyre, så de gør stemmen mørkere og rapper hurtigere for ligesom at være aggressive, og det lyder sgu bare sjældent helt super). Inspireret nogen har hun da sikkert, men hun kommer sgu ikke på vores top 7..



I næste Femcee-indlæg disser vi og l<3 noget mere, og I får at vide, hvad det er, der er så fucking dope ved Lil Kim


fredag den 29. august 2014

Nicki Minaj blotter baller igen*

 *(ja, man skulle tro BeefySauce havde job på MX, men det har vi altså ikke)

Så er der rø(v)re i andedammen igen!

Nicki har sluppet en ny single, og homies og homettes, I har sikkert allerede set hendes cover til singlen "Anaconda". Hvis Ikke får I det sgu lige her:

Og altså, det er det til højre, det til venstre er et af de tidlige Nicki billeder - fra dengang hun virkelig tog sammenligningen med Lil Kim seriøst!

Nu røver hun den frem og rapper - uden så meget af den der mad irriterende monsterstemme, men stadig med et weird postludium hvor hun griner og råber lidt, mens hun tøjboller Drake (og hvad sker der, kommer de 4 realz sammen nu??)


Vi har det lidt med det her track, som vi har det, når vi kommer stive hjem fra byen og kigger i køleskabet: Ved første øjekast ser den 5 dage gamle spagettikødsovs da ret spændende ud, måske har tiden givet den et nyt twist?? Man digger det lidt, fordi man er stiv, men når man vågner næste dag, har man megadårlig mave, og fortryder at man prøvede noget nyt, når man nok godt i baghovedet vidste, at det bare ikke ville være godt.

Her er videoen i al fald, fortæl endelig hvad der går ned i jeres hjerne, mens I ser og hører diz shit:


Og så har hun også optrådt til MTVs Video Music Awards - VMA bitches -

TRYK HER FOR AT SE DET (MTV BESKYTTER DERES TING HELLA MEGET, SÅ DET ER BARE ET LINK YA'LL)


søndag den 18. maj 2014

Radio-anbefaling til den mega rainy sunday!


 Det er søndag! Tid til fordybelse og radioprogrammer. Men hvad skal du høre?

For et par uger siden hørte Beefysauce Radio-labs podcast om beefen mellem DJ og radioværten Peter Rosenberg og Nicki Minaj.

Kort fortalt, så havde Peter Rosenberg, tv- og radiovært og dj i New York, spået Nicki Minaj den vildeste karriere efter hendes performance på Kanye Wests nummer 'Monster', hvor også Bon Iver, Rick Ross og Jay Z også er med. Og ja, han var vel ikke den eneste - hele verden var jo sådan, where tha fuck kom hun fra?

Nå, men i hvert fald, så begyndte Peter Rosenberg at kritisere Nicki Minaj og beskylde hende for at sælge ud og ikke udnytte sit fulde potentiale. Det var især da nummeret 'Starships' kom ud, manden blev vred! (Vi har hørt den totalt meget i fitness-centeret).


I radioprogrammet fortæller Peter Rosenberg om Nicki Minajs kæmpe potentiale, som hun totalt misbrugte. Men Nicki Minaj er (åbenbart) ikke en man bare disser uden at det får konsekvenser!

Lyt til programmet! Det handler om, om man er hiphop eller ej, og hvem der definerer det! Og forklarer i øvrigt så fint, hvorfor vi ik' elsker Nicki Minaj her på bloggen.

I øvrigt udkom Nicki Minaj med dette nummer for en tre måneders tid siden og folk var endnu engang oppe at køre over hendes rap.

torsdag den 20. februar 2014

Så snakker vi om Nicki Minaj....IGEN!

Okay, nu er det trods alt over et år siden, at vi smed det her sure indlæg om Nicki Minaj op, så måske skal vi lige se, hvordan det går med hende - og ikke mindst, hvordan det går med forholdet mellem BeefySauce og Nicki Minaj.

Stilmæssigt er hun gået lidt væk fra klovnestilen, og det er vi da rimelig nede med!
Havde Dj Sauce den body, havde hun også vadet rundt i mavebluse, for det look er da rimelig fly!

Lyserøde lædertræningsbukser er rimelig Næstved Storcenter - på den sjældent forekomne måde! - og det gad vi altså ikke have på.

Bomberjacket og skinnyjeans er noget Beefy kan ses i til hverdag (Når hun ikke lige har businesstøj på) og den sorte sag der.... jah, sådan har vi også haft et par strømpebukser, der så ud, efter vi havde løbet i et tornekrat..

Og apropos den sorte sag, så er det det gear hun sporter i sin nye musikvideo "Lookin Ass", som har fået folk op af sæderne, bl.a. fordi hun siger "nigga" cirka en milliard gange.

 

Vi er totalt i tvivl om, hvad vi skal synes. Det er jo første gang i lang tid, at hun har rappet så godt, som hun gør på det her nummer - der er ikke noget af det der wannabe brite eller dæmon over det, og beatet er faktisk rimelig dope. Der er måske bare liiiidt for meget shåååkværdi i 'ed for os.. Men altså, det er da godt at se, at Nicki godt KAN rappe, at hun har store nips (ligesom Dj Sauce) og at hun prøver at lyde som en pige og give de mænds lidt modspil.
- Nåh ja, nummeret er kort, men også lidt kedeligt

Alt i alt, så er vi sådan mere lunkne på Nicki Minaj i år, men lady: don't phuck it uuuuup

fredag den 1. november 2013

Hvad skal du have på til Halloween? Drake, Chris Brown og mange flere har ideerne


Hvem skal man klæde sig ud som til Halloweeeeen? Her kommer stjernernes ideer, som du selvfølgelig bare genbruger to night! Og nåja - man kan også nemt klæde sig ud som stjernerne selv. Se med!

Her er det den følsomme Drake, der har valgt at være en gammel mand. Eller en amerikansk politiker. Vi ved faktisk ikke rigtig, hvad han har tænkt på her... Ej okay, det ved vi godt. Det er selvfølgelig Borat, han er klædt ud som!


Big fat idiot Cris Brown har også været til Halloween-fest, før han gik i rehab. Og denne her udklædning burde ikke være så svær at efterligne. Man skal faktisk bare have langt hår.


SE! KANYE WEST KAN SMILE! Det er måske en del af udklædningen, det vil vi ikke afvise.

Miley Cyrus har i år valgt at klæde sig ud som Lil' Kim til Halloween. Tjek hendes Instragram-profil ud, hvis I vil se mere til den dag.  


Her er det Nicki Minaj, der er klædt ud... Eller... Nej, hun skulle vist egentlig bare til fest den dag.


Hvis man vil klædes ud som Lil Wayne til den fede halloween-fest og man er en pige, så vil vi sige GÅ FOR DET.

torsdag den 22. august 2013

En lille hiphop-Instagram-guide!


Okay okay! Instagram er intet nyt shit! Men her kommer altså Beefysauces guide til, hvem du kan følge på Instagram for at få en lille personlige portion hiphop ind i hverdagen fra dine yndlingshiphop-personligheder!




Rick Ross @RICHFOREVER 


Rick Ross er herre sej! Og hvis man følger ham på Instagram, vil man se masser af biler, dollars, guldkæder- og ure, lidt flere biler og selvfølgelig masser af billeder af Ricks homies. Så er du til bling-bling-blærerøve på Instagram skal du helt sikkert følge med her!


P. Diddy @Iamdiddy

P. Diddy er også på Instagram. Og der er rimelig meget family-man over hans profil. Han er især glad for at vise billeder af sine tre små piger, som han fx giver sangundervisning. Og ja, så er han aldrig bleg for at give dig dagens visdomsord med på vejen, som fx "BE HAPPY - IT DRIVES PEOPLE CRAZY". Og så viser han selvfølgelig også billeder af ham og de seje.
Hvis du er kæmpefan af P. Diddy eller bare nysgerrig, kan du også følge hans søn @c3so_fly.



Big KRIT @YOUNGKRIZZLE
Mad, musik og homies er herre vigtigt for sydstatsrapperen Big KRIT. Og ja - det er sådan set også essensen af det, han viser på sin Instagram-profil. I øjeblikket er han i gang med at indspille nyt album, og der bliver løbende opdateret fra processen i studiet. Og selvfølgelig kommer der også opdateringer fra hvad han ellers går og laver. Går i spa, drikker champagne og køber nye sko fx.



Tyler the Creator @feliciathegoat
Tyler uploader billeder af alle mulige wack ting - der er kun én ting at sige - følg manden!

Her er nogle andre, som du også kan følge, men som vi ikke fremhævede denne gang:

Kendrick Lamar: @kendricklamar - opdaterer aldrig rigtig. Alligevel har han 700.000 følgere.
Rihanna: @badgalriri - Opdaterer konstant, men behøver vel ikke den store præsentation?
Beyoncé: @Beyonce - lidt kedelig og poleret instagramprofil. Lidt ligesom hun selv er :)
The Game: @thegame - Billeder af børn og sund livsstil!
Amber Rose & Wiz Khalifa: Kendisparret, der har en lille baby, er mega aktive på Instagram! Find dem her: @mistercap og @muvarosebud
Drake: @champagnepapi - fedt navn! Og han er bare vild med videofunktionen, for han uploader en del videoer!
Nicki Minaj: @nickiminaj - masser af dirty billeder, hvor hun er nøgen......

Og der er også nogle danske:
4Pro: @4pro - dansk undergrundsrapper.
Klam fyr fra Suspekt @klamfyr
DJ Carsten @Furious_DJ_Cars10
Tue Track @Tuetrack72
Pato Siebenhaar @ostefar - Mange videoer og de er sjove!
Jooks @_jooks_
Kesi @kesinb
Jonas for Fanden fra Specktors@jonasforfanden
Martin Wanner fra Specktors @martinwanner


Der er mange flere!!! Og Beefysauce selvfølgelig - gæt selv, hvad vores navn er eller se det her

torsdag den 31. januar 2013

BEEFYSAUCE DIGGER ikke NICKI MINAJ

Vi er normalt fulde af love. Vi digger alle jer, og totalt hinanden og vil generelt gerne bare have hiphop og rap ud til masserne -som Hvid Sjokolade sagde "Hiphop er mer' end hva' du ser".
Men man må trække en grænse. Og uanset hvor meget drengene gerne vil op i den big ol' ass, så kan det altså ikke være rigtigt, at vi bare skal lade alt flyve under radaren. Ja, du ved det, vi snakker om Nicki Minaj.

Skal vi kort beskrive hende for de ikke indviede, så kommer det her:
Hun er fra Trinidad, men hun snakker helt almindelig amerikansk, bortset fra når hun leger, at hun er fra England eller at hun er en mand. Hun har en kæmpe numse og rimelig store meloner, og så går hun meget med paryk. Hun har nogle forskellige alteregoer, der også er rimelig irriterende. Og hun rapper. Og synger. I starten var hun faktisk rimelig fly, og efter at hun medvirkede på Kanye Wests "Monster", så var forventningerne høje. Og så blev hun lort.

Her er et klip fra back in tha day. Hun er rimelig tight og vi digger altid når piger er piger, og ikke prøver at lyde mandeagtige. (spol frem til 00:40, der er ikke nogen grund til at høre det der new shit)


Hun ser rimelig ghetto fab ud og det lyder rimelig dope; hun er altså ret sej her.
Så skete der ligesom et eller andet: Hun begyndte at tage mærkeligt tøj på og snakkede britisk og som "en dæmon".

Hun begyndte at "rappe" om rumskibe, om barbie, om slik, og om at hun hedder Roman (ikke som bogen). Det er ikke særlig hiphop, og bortset fra at hun laver diss-tracks til Lil' Kim og knalder rappere, er der ikke meget cool dame tilbage.
Hun ser sådan her ud nu:




Og lyder sådan her:

Vi gider det sgu bare ikke rigtigt.. Alle pigerappere behøver ikke at falde ind i de gængse stereotyper, men hvis vi skulle vælge mellem nye og gamle Nicki, så er der ingen tvivl: Vi vil hellere have vores bad bitches sådan her


Ps. fik vi sagt, at hun er med på "Hits for Kids vol. 28" ? Hun er totalt fritterhitz... shiat....