Viser opslag med etiketten fugees. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fugees. Vis alle opslag

onsdag den 4. juni 2014

Sommerinterview med Mads fra DoktorDoktor


Vi tog en snak med Mads, der er front-rapper i det album-aktuelle DoktorDoktor, der udgiver deres plade d. 2. juni.

Hvad skal du lave i sommeren?
- Jeg skal i sommerhus med min kæreste en uge op til Roskilde Festival. Så skal jeg til Roskilde. Der skal jeg høre en masse hiphop: Dilated Peoples, Chance, A$AP Ferg og Outkast. Men også en masse andre ting. Det plejer at være sjovest at tåge lidt rundt. Jeg ligger i lejr med nogle, der tjekker en masse ting ud, så jeg tænker, at jeg følger med dem. Hiphop-koncerterne får jeg som regel set i København.

Hvilke koncerter skal du ellers høre i løbet af sommeren? 
- Jeg har lige hørt, at Ghostface Killah kommer til København. Det skal jeg i hvert fald ind og se. ONIX fik jeg desværre ikke tid til. Vanguard når jeg desværre heller ikke i år.

Hvad er dit bedste hiphop-sommerminde? 
- Det bedste sommerminde er fra 1996 eller 1997, hvor jeg var på Roskilde og så Cypress Hill. Det var meget stort for mig på det tidspunkt. Og samme år på Grøn koncert på Gentofte Stadion, hvor jeg så Fugees. Det var kæmpestort. Lauryn Hill var højgravid og slet ikke den diva, hun er i dag. Det var superfedt. Det var en af de største sommerkoncerter. Og nåja, så selvfølgelig også Jay Z på Orange - det var også kæmpestort at se.

Ellers noget du glæder dig til denne sommer?
- Jeg ser frem til vores release, at få udgivet pladen og få den i hånden. Og så ellers glæder jeg mig til at nyde det gode vejr og alt det der sker i København om sommeren; gadefesterne og de spontane fester i parkerne. Det bliver godt.

tirsdag den 13. maj 2014

Lykke Li elsker hiphop, se selv her

Lykke Li har netop udgivet et nyt album. Og selv om man måske ikke umiddelbart tænker, at Lykke Li og hip hop er noget, der har nogen tæt forbindelse, så har den svenske skønhed i mange tilfælde vist og talt om sin kærlighed til hiphoppen. 

Her giver Lykke Li sin egen fine version af Rick Ross' nummer 'Hustlin'.


I denne video begynder Lykke Li med at synge Lou Reeds 'Walk on the Wild side', hvorefter hun går i mega rap-mode og giver sin version af Tribe Called Quests 'Can I kick it' - mega fedt og publikum går amok!

I denne video med den canadiske hiphop-guro-journalist Nadwuar fortæller hun om sin kærlighed til André 3000 og hiphop og giver også en lille version af 'Can I kick it'. (omkring 3. minut). Hun har også sunget 'Can I kick it' live i 2008 sammen med Q-Tip.



Til en koncert i Paris gav hun et lille bitte cover af 'Ready or not' med Fugees, hvorefter hun toner over i sangen "Sadness is a Blessing".

Og så er der også denne Santigold-nummer, hvor hende og Kanye West er featuring.


I et interview med Vulture blev hun spurgt om, hvorfor rapperne var så vilde med hende:

Last question: Why do rappers like you so much?
Um … because I got balls?

onsdag den 10. juli 2013

Lauryn Hill er begyndt at afsone i kasjotten



I går, tirsdag, begyndte Lauryn Hill at afsone sin tre måneders dom i kasjotten i Danbury.

 Den kendte Doo-Woop-that-thing-stjerne(fedt nummer i øvrigt) har nemlig snydt i skat for 1 mia. dollar. Lauryn Hill har vundet grammys otte gange.

Og så var hun medlem af gruppen The Fugees, som hun blev medlem af som teenager - før hun udgav sit stor-sælgende album 'The Miseducation of Lauryn Hill'. Lauryn Hill blev kendt skyldig sidste år i New Jerset, fordi hun ikke havde betalt skat af mere end 1,8 milliarder dollar, som hun havde tjent mellem 2005 og 2007.

Men også i 2008 og 2009 havde hun undgået skattedaddy.

 Forklaringen på den manglende skat var, ifølge hendes forklaringer i retten i Newark, at hun på et tidspunkt stoppede i musikindustrien og derfor havde brug for pengene til hendes seks børn. Hun forklarede, at hun blev behandlet dårligt i musikbranchen - og derfor pakkede hun sine sydhavsfrugter og skred!

Retten var dog ligeglad - de gav ikk' noget for den forklaring. Så nu skal hun være under overvågning i et helt år. Tre af dem starter altså i spjældet. Derefter tre i husarrest sammen med the kids. Og nåja - the kids.



For hvem er faren, tænker I måske? Bob Marleys søn Rohan Marley og Wyclef Jean(også tidl. medlem af Fugees) har nemlig faktisk været temmelig uvenner over, hvem det lige var, der bollede Lauryn tyk og dermed skabte den ældste i søskendeflokken.

Det er vidst nok sikkert, at Rohan Marley er babydaddy! Men vi har desværre ikke haft mulighed for at tjekke denne oplysning hos førstehåndskilden. Men okay, derfor kan man da godt nye et par af de helt store hit her i sommervarmen!