Viser opslag med etiketten kendrick lamar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kendrick lamar. Vis alle opslag

lørdag den 9. april 2016

Seks fede informationer om Drakes nye album



I slutningen af denne måned sker der noget stort(og det er ik' Beefys specialeaflevering, vi mener).

Drake udgiver nemlig et nyt studiealbum, hvilken vi selvfølgelig er rimelig spændte på!

Beefysauce klær' dig selvfølgelig på - og her er nogen ting, du skal vide om den sag:

  1. Albummet kommer til at hedde 'Views from the 6'. Tallet 6 refererer vist til hans homecity Toronto.
  2. Albummet følger efter 'Nothing was the same' fra 2013, 'If you're reading this it's too late' og 'what a time to be alive' - begge mini-album eller ep'er om man vil fra 2015.
  3.  Sidste år i april havde han kun færdiggjort to sange til albummet.
  4. Drakes go-to producer og højrehånd hedder Noah '40' Shebib (fedt navn). Og han har sagt at Drakes album bliver 'specielt':
    “It’s going to be what everybody expects and wants from Drake and from us".
  5. Drake har selv sagt, at albummet udkommer april, 2016: "The album itself will be coming in April 2016, so 416, you know that’s where I’m from" - Torontos postnummer er selvfølgelig 416.
  6. Der er rimelig mange rygter om, hvilke gæster, der kommer til at være på albummet. Beyouncé, Jay Z, Kendrick Lamar, Kanye West, Willow Smith, Timbaland og Chris Brown er bare nogen af dem.
Og så bare en anden ting, som er lidt off. Men har i nogensinde overvejet, hvor glad Drake er for de lyserøde nuancer?




fredag den 3. juli 2015

Så blev det store hiphopdag!

Kære homies og homettes. Det er fredag, og Beefysauce kalder til bøn -hiphopbøn ya'll!

I dag er nemlig store hiphopdag, også selvom der kommer noget i morgen, er det i dag, os hiphophoveder får travet, hoppet og bobbet ekstra meget.

Når du skal til koncerterne, gælder det om at nappe dit mest fly hiphopkluns på. Her er lige nogle billeder til inspiration:

Det her viser at alt, der glimter kan være en halskæde. Du kan jo eksempelvis tage en gammel tundåse og putte på en snor, eller en gammel bøjet pløk. Prøv dig frem!


Det er jo voldervarmt for tiden, og guld er altså bare ret varmt at gå med. Du kan vælge samme model som den her dude, og bare tage dine mindste trusser på med en røvstor guldkæde.

Hvis du har været en tur hos samaritterne fordi du fik en mega finger i øjet til en koncert i går, kan det  sagtens gøres hiphop; bare bøf lidt kæde fra et hegn og bøj en ske, så har du en sej øjenklap.

Selvom det er varmt om dagen, så er det altså ret koldt om natten. Husk en trøje, og hvis du har 125497863645 kroner til overs, så bare sørg for at få den syet (eller smeder man egentlig en guldtrøje..) Ellers tager du bare en hættetrøje på, så er du også god nok.


Når du har fundet det rigtige outfit, så skal du jo til koncerter!
I dag ser dit program sådan her ud, hvis du er en rap og/eller hiphop lover:
14,00 Pede B + Dj Noize
16,00 Spektors + Nonsens
17,00 The Gaslamp Killer Experience
19,30 Kendrick Lamar
20,00 Le1f
21,00 Run The Jewels
22,00 Dj Mustard

Vi ses derude homies!!!

onsdag den 10. juni 2015

Homies, vi håber, at I nåede det!!!

Så blev Roskilde udsolgt. Nu krydser Beefysauce bare fingre for, at I alle har nået at købe billetter, så I kan få set bl.a.

hende her:

 og ham her:


og dem her:

oooooooooooog nogle af Dj Sauces personlige gymnasiefavoritter, som ikke er hiphop, men som stadig er dope: HOT CHIP!



Skal I afsted homies og homettes ?????

søndag den 10. maj 2015

Hvis man ik' skal på Roskilde i år; tag til Sverige


Hvis man ikke skal på Roskilde i år og høre Kendrick Lamar og Run the Jewels og damen med den store numse, så findes der et ganske udemærket alternativ, nemlig Way out West i Gøteborg.

Vi har ikke selv været der, men har hørt meget godt om den. Vi forestiller os Vanguard Festival i lidt større format. Og så ligger Gøteborg ca. fire timer væk i tog, seks timer i bus og to timer i fly.

Og nu tænker du jo nok; okay point taken, Gøteborg er tæt på, men hvem kommer og spiller? Og der kan vi bare sige, der kommer rigtig meget god musik til Way out West i år.

Hiphop-wise byder Way Out West på Tyler the Creator, Run the Jewels og I Love Makonnen(Er det ikke et underligt navn?), men der kommer også virkelig mange andre seje navne, som War on Drugs, Patti Smith, Future Islands, Amason(skønt band, tjek det ud) og vores gamle fest-favoritten Todd Terje, som vi så til fest i DGI-svømmehallen under Distortion sidste sommer.

Vi overvejer stærkt at tage afsted, fordi der både er godt stuff for hiphop-hjertet og til det gamle teenage-indie-hjerte, der jo stadig banker stærkt....

Vi holder jer selvfølgelig løbende opdateret omkring Way Out West-programmet!

 Det koster i øvrigt

Way Out West ligger derudover i midten af august, fra d. 13.-15. august. Meget skønt tidspunkt, ik. Billetterne koster 1940 svenske kroner. Og som en service har vi da været inde på gode gamle  valutakurser.dk og kan derfor fortælle, at det svarer til 1557 danske kroner.

fredag den 7. november 2014

Whatta phuck! Kendrick Lamar digger Tayler Swift og OMVENDT


Shit just got real! Vi skriver hermed om Taylor Swift på vores blog.

Taylor Swift lavede nemlig forleden et interview med musikmagasinet Rolling Stone, hvor hun fortalte, hvor meget hun diggede Kendrick Lamars musik og kan hvert et nummer.

Og det er ikke småting, Taylor kan bruge Kendrick Lamars musik til:
“Immediately go from feeling victimized to feeling awesome.”

Mange har jo talt om hendes nummer 'Shake it off' og at det sku' være the shizznizz, men Beefy havde sgu ik' hørt det endnu(Sauce har helt er helt sikkert fan).

Her er nummeret i hvert fald.



Men herefter uploadede hun en video på Instragram, hvor hun jammede/rappede Kendrick Lamars nummer 'Backstreet Freestyle', som var en celebration af et rekordhøjt salg af hendes album '1989'.


Der var i øvrigt også dengang, hvor Taylor Swift gik amok til et award-show, hvor Kendrick Lamar spillede.

Mens resten af publikum sad helt stille i øvrigt:

Kendrick

Lamar sys, bare det er lir' med opbakningen fra country-sangerinden:

"I appreciate Taylor Swift for supporting not only my music but just the hip-hop culture, there's really no gap. It's music and it feels good," sagde han til Associated Press.

Men den her love går ik' kun én vej (It's real. It's really really real). Og derfor lavede han et freestyle over et af Taylor Swifts numre. Og det kom til at lyde sådan her.

mandag den 25. august 2014

Sådan kommer hiphop-efteråret til at gå ned

Y'all! Efteråret er på vej! Selv om vi elskede sommeren med badeture og bajere på hverdage og chill, festivaler og en lille bønne til særlige lejligheder, så bliver det sgu også meget fint at kunne hænge ud i almindeligt tøj uden at være våd af sved efter 2 sekunder.

Men ingen grund til at blive deprimeret, for efteråret byder på en spændende sæson for hiphoppen. Både når det kommer til koncerter og nye udgivelser. Her får du overblikket!

Rygtet siger, at Kendrick Lamar udgiver nyt materiale inden årets udgang. (Okay, det kan så blive vinter, men stadig). Han har indspillet 40 numre, så det lyder umiddelbart som om, han er godt på vej!

Men før vi kommer så langt, kommer der et andet album, som vi har set frem til. Og det handler om MF DOOM & Bishop Nephru, der sammen udgiver nyt. Vi har tidligere skrevet om Bishop Nephru(LINK) - en ung rapper, man bestemt skal holde øje med! Og MF DOOM behøver vel ingen yderligere introduktion?

Herhjemme er der også fede ting to dooz.



Man kan jo for eksempel begynde september med at tage del i Nørrebrogades mesterskab i Sharwarma! Vi ved sgu godt, hvem vores favorit er! (Beyti og *****) LINK

Tjek for eksempel ind på Vega d. 20. september, hvor XZIBIT og B-real fra Cypress Hill går sammen på scenen som Serial Killers.

De udgav mixtape’et Serial Killers Vol. 1, der indeholdt gæsteoptræden af respekterede rap-navne som Kurupt, Ill Bill og Hopsin.

Freddie Gibs kommer også til Danmark i efteråret, hvor han giver den op på Rust. Det går ned d. 11. september.

Ghostface Killah spiller jo også i Pumpehuset d. 29. august - husk lige det, ik! Det næsten efterår. Lidt senere på efteråret spiller den seje Joey Badass på Pumpehuset. Det går ned d. 5. december.

A$AP MOB spiller også i Valbyhallen. Er det bare os, eller virker de to ting til malplacerede i samme sætning?



Og nåja, intet indlæg uden også lige at nævne os selv; der er selvfølgelig også lidt på programmet for Beefysauce-pigerne! Flere er begyndt at spørge ind til, om vi vil optræde med gamle numre som 'Kaffe-latte-fyr', 'det store klubhit', 'underkonjunktion' og så videre. Vi er helt sikkert villige til at gå i øvelokalet, så måske kommer det til at ske.

Eller. Det gør det nok egentlig ik'. Beefy flytter til Italien, Sauce skal passe butikken herhjemme - men hun får hjælp fra Head oh Pee, der endelig er kommet hjem fra Pølsens main-country; Tyskland.

 

mandag den 6. januar 2014

Nytårsinterview med Beefysauce: Sådan gik det ned for os i 2013

2013 har været et stort år for Beefysauce. Der er seriøst sket meget. Så derfor tænkte vi, at vi ville give vores kære læsere et lille indblik i, hvad der egentlig er sket. Så her er simpelthen et dejligt lille interview med os selv!

Tænk tilbage på 2013. Hvad har været de vigtigste, bedste eller mest sprøde musikalske minder fra året, der gik?

Beefy: Det vildeste var sgu nok at se Wu-Tang på Vanguard. Men jeg er ked af, at jeg var så fuld. Rihanna var også en kæmpe oplevelse - havde faktisk regnet med, at jeg ville ha' fældet en tåre over det. Og top tre var nok at sende hiphop-radio. Kendrick Lamar var også en oplevelse, selv om jeg blev lidt skuffet. Men ja - MF DOOM og De La Soul var også vilde at opleve.

Beefysauces 15 minutes of fame; én times hiphop-radio på Roskilde

Sauce: Wu på Vanguard og Action Bronson på Roskilde. Bronson er bare en dejlig fedtert, og selvom hans rap ikke var helt i top, så er han bare god og sød. Wu på Vanguard er jo en livsdrøm, der gik i opfyldelse, så det er der vist ikke meget mere at sige til, MF Doom på Vanguard ditto.
Da jeg mødte Trugoy the Dove fra De La Soul, tænkte jeg bare "Okay, nu kører det her hiphopliv bare på skinner", for det har bare været et dope år hiphopwise med stærke bookinger, og derfor gode muligheder for at hænge med fly piger og b drenge.
Mayer Hawthorne i Malmø skal også smides ind, hans nyeste album er mere hiphop end hans tidligere, så GO TAYKKA LISTEN!

Wu på Vanguard var for vildt.

Head oh Pee: Haters gonna hate, men det var der absolut ingen grund til, da Rihanna lånte Orange på Roskilde Festivalen 2013. Det var der så mange, der gjorde alligevel, men jeg vil vædde med, at mange af dem også havde en fest den aften. Et eller andet sted et modigt valg af festivalen men ikke desto mindre helt rigtigt. Det var intet mindre end en magtdemonstration, og måske 2013's største fest (?) der gik ned lige der på Dyrskuepladsen. Hun er fandme hiphop!

For at blive i den blødere genre, så må jeg også nævne Frank Ocean, som spillede i Tap1 i sommer. Igen, omdiskuteret koncert, men jeg var vild med den – og med ham, som stille og roligt viste, hvorfor han absolut hører til i toppen.

Som svirp med halen må jeg nævne Guilty Simpson, som jeg hørte på en klub i Friedrichshain, Berlin i efteråret. Han havde kort forinden spillet for cirka fem mennesker på KB18 i København. Men de fem havde efter sigene haft den vildeste fest. Og det havde jeg og min hjemmedreng Svant_e også, da Simpson og hans crew med Apollo Brown i spidsen gav den op for sine (mange) tyske hip hop-venner. Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at tjekke ham uuuud. 

Head of Pee og en af vores homies, MC Clean, der elsker at gå med hagesmæk. På vej til morgenfest på Roskilde.

Og skete der nogle fede ting privat, som I har lyst til at dele med Beefysauces læsere?

Beefy:  Jeg blev færdiguddannet som journalist, fik arbejde og startede på en kandidat. Og så flyttede Head Oh Pee til Berlin, og jeg flæbede som en sindssyg. Og så fik jeg også engang turkey i bowling(tre strikes i træk). Min familie har haft en nogenlunde heathly year, det kan man jo kun påskønne!

Sauce: Jeg startede på computeruniversitetet og har bl.a. opfundet en bænk, hvor man låser beskeder op med røven (ikke så hiphop egentlig). Jeg er blevet rigtig god til at twerke og har givet op til flere halvfed på med min big twerking a$$. Jeg fik en ny pladespiller i år, så jeg har kunnet øve min scratching lidt mere. Jeg har fået en nevø, og han er megahiphop: eating'n'chillin' like a g.

 Det er ikke løgn. Sauce hr lært at twerke. Her i Ubahn i Berlin.

Head oh Pee: 2013 var et vildt nok år egentlig. Det kan siges ret kort: Jeg fik en uddannelse. Jeg startede på en ny uddannelse. Og jeg flyttede til Berlin.
Men helt altoverskyggende og skelsættende er det, at 2013 også var året, hvor jeg kom op på en aktieandel på 13 procent i Dks sprødeste blog, nemlig BeefySauce.

Beefysauce på club i Berlin.


Hvilken musik udgør jeres 2013-soundtrack?

Beefy: Det må næsten være noget Kendrick Lamar. Har hørt det pinligt meget. Men jeg har også hørt rimelig meget Action Bronson, Dom Kennedy, som jeg digger ret meget! og så er jeg blevet mega vild med MF Doom! Og selvfølgelig har Tupac, Biggie og alt det andet goe gamle hiphop været spillet højt i pent-housen i 2200. Mit yndlingsalbum er 'The Chronic' - og sådan vil det nok altid være.

Sauce: Mayer Hawthornes nyeste album, Shad og Kendrick Lamar har jeg pumpet en del. Jeg er jo en Golden Era kinda gurl, så Apache "Gangsta Bitch", Pharcyde "She Said", Wu "C.R.E.A.M.", Chi Ali "Age ain't nothing but a number" og ting i den dur er altid et hit hos mig. Af nyere numre så er Kanyes "Bound 2" jo det eneste nummer fra det nye album, der ikke sutter røv, så det har jeg hørt, Marvelous Mosell, Deltron 3030 og EL-P "Cure for Cancer" og sidst men ikke mindst Run the Jewels har pumpet i mine Sennheiser hd200.

Head oh Pee: Der er ingen tvivl om, at jeg mit mest hørte på Spotify i 2013 må være Mirrors med Justin Timberlake. På private session-måden.
Men udover det, så har mr. Simpson's I Can Do No Wrong også fyldt i statistikken. Og et nummer, som igen i år har udgjort mit soundtrack er dejlige Ice Cube's It Was A Good Day.

 

Hvad håber du/ved du, at der kommer til at ske i 2014?

Beefy: Ved ikke en dyt! Håber på at spille mere basket, bowling, badminton og banko i det nye år. Hænge med mine homies! Glæder mig til Head oh Pee får sin røv hjem fra Pølsetyskland. Og mit største ønske for 2014 er sgu nok at komme til Rock The Bells-festivalen i NY til efteråret! Og så medvind til Beefysauce og flere interviews på bloggen! Og ja.... Okay, vil faktisk også vildt gerne til Gardasøen til sommer. Og nåja stave bedre er altid en ambition for mig!

Sauce: Forhåbentlig kommer der flere koncerter, og flere muligheder for BeefySauce til at folde sig ud. Jeg skal til mit gamle hood - Lyon i Frankrig - og høre noget undergrundshiphop og så skal jeg chille og hænge mere med mine peeps. Min bror Niknak flytter til Aabenraa, så jeg skal også give en masse hiphopvibes til Sønderjylland. Sidst men ikke mindst, skal jeg have udviddet min (allerede ret store) guldkædesamling.

Head oh Pee: Jeg ved, at jeg bliver hængende i Berlin indtil den anden side af den danske industriferie. Det er måske noget af det eneste semi-sikre. Så håber jeg, at der med foråret kommer en masse dejlige hiphop-events til byen, og at BeefySauce får dollar$ sparet sammen til endnu en studietur. Og ja, så kunne det da være dejligt at kigge forbi Roskilde til juli. Men hvis ikke, så ved, at ma homeguurls herinde nok skal holde mig opdateret.


Tak til os selv for at deltage i dette interview. Ku I lide det?

tirsdag den 26. november 2013

Flere fede facts og historier om klassikeren 'Doggystyle'


Dre og Snoop til MTVMovie Awards i 1993. Samme år som 'Doggystyle' udkom.

Nå ja, vi lovede jer jo en masse fede historier og ting i ikke vidste og 'Doggystyle' i anledning af, at albummet fyldte 20 år i søndags.

Here we goez.

Albummet blev udgivet i 1993 og kom i slipstrømmen på Dres album 'The Chronic', der udkom i 1992. Albummet solgte over 800.000 eksemplarer den første uge.

Nummeret "Gz and Hustlaz" var faktisk bare en mikrofonprøve, men:
"On that mic check I freestyled, and whatever came out is the record that you hear."

"Murder was the case" var lidt mindre spontant:

"[That] was kind of hard, because I was started writing on another beat. Once Dre gave me that beat, the story came to life." har Snoop sagt i et interview.

Dengang albummet blev udgivet blev det kritiseret hårdt for at idyllisere vold, stoffer og hårde miljøer. Men gangster-rapperne forsvarede sig med, at de bare skrev og rappede om det de så i Compton og Long Beach. Snoop sagde engang dette: 

"I can't rap about something I don't know. You'll never hear me rapping about no bachelor's degree. It's only what I know and that's that street life. It's all everyday life, reality."



Kendrick Lamar elsker også albummet, han har sagt følgende:
 Der ville ikke være en Kendrick Lamar uden 'Doggystyle'. Og eftersigende refererer han ikke til sine forældres favorit-stilling her.  

Dengang albummet blev produceret var Dre den første i studiet og den sidste, der gik hjem.

Coveret til pladen blev lavet af Cool Joe, der er Snoops cuzzin.

fredag den 8. november 2013

SPOT ON: Dom Kennedy - becuz we love him!



Pige som dreng. Er du ikke allerede begyndt at lytte til denne her fyr, så vær så venlig at gå i gang.

Beefy & Sauce har det sådan her med Dom Kennedy: Vi vil kramme, kysse, bolle ham - og vi vil høres hans dejlige musik imens.

"What tha fuz 'bout?" tænker du nok. Og ja, klart, det er jo det, Beefysauce er sat i verden for at fortælle dig om - så nu brækker vi det selvfølgelig ned for dig!

I virkeligheden hedder fyren her Dominic Hunn (dejligt navn), og så kommer han fra den amerikanske vestkyst, nærmere bestemt Los Angeles. City of Angels har jo som bekendt født og opdraget mange dejlige rappere før: Kendrick Lamar, Odd Future-Crewet, N.W.A-crewet og så videre og så videre.



Dom Kennedy ved hvad de gode ting her i livet er; Damer, weed og fester! Og det rapper han så om. Fyren her laver smooth feel-good musik, som passer perfekt til den sommeraften nede ved søen på Christiania og en god pind på omgang. I kan godt se det for jer, aight?

Som en anmelder skriver om Doms seneste album:

"Dom doesn't want to confuse you og challenge you. He just wants to make you happy"



Siden 2008 har Dom Kennedy udgivet fem mixtapes og to studiealbums. Det seneste er kommet her i oktober og hedder "Get Home Safely". Selv har han sagt, at han er inspireret af kunstnere som Biggie Smalls (selvfølgelig), men også Outkast.

Vi er ikke i tvivl om, at han kommer til at få endnu større succes end han allerede har fået. Og måske kunne han være oplagt til sommerens hiphop-program på Roskilde Festival?

mandag den 4. november 2013

Det går ned i Sverige i aften: Mayer Hawthorne

I aften er Malmø da place 2 B!

Dj Sauce tager på spejdertur til udlandet og tjekker en koncert ud med denne søde fyr:

Han hedder Mayer Hawthorne og vi har snakket lidt om ham før her på Beefysauce.dk.
Han er fra Californien, han er signet på Stones Throw rec. (ligesom J Dilla, Madvillain, Aloe Blacc mm.) og så har han sluppet sit 3. album her tidligere på året og hooooolyyyy shiiiiaaat, det er bangin'!

Hans første to albums var meget soul throwback med moderne elementer, såsom hiphoptekster og hiphoptrommer. På 2. album medvirkede Snoop Dogg faktisk,  og Hawthorne gav tilbage ved at medvirke på det her røvfede track:
Det er egentlig sådan han lyder, som soul fra 60'er - 70'erne blandet med hiphop fra i dag.
Han er både rapper, producer, multi-instrumentalist, sangskriver, dj og alt muligt, og så er han helt sikkert skide sød.

Billetterne koster kun 250 svenske dollars og der er stadig nogle tilbage køb dem her -jeg kan kun råde jer til at tage derover!

Her er et af de nye tracks "Crime" nu med Kendrick Lamar:


Og her er hans første single "Just ain't gonna work out" fra 2009:
Tjek lige hvor cute han er mand!!!

Ps. Den her går ud til Justin Timberlake: Mayer Hawthornes nye album er det album, du burde have lavet, i stedet for det der 20/20 fis. Lav dog noget nyt, eller i det mindste bare andet end "Goes around.. comes around vol. 2/3/4/". Mayer har taget din trone, gå hjem til din kone med de mega store kinder.

Over and out, C U in Malmø 2 nite

torsdag den 24. oktober 2013

Et år siden Kendrick Lamar udkom med sin debut - hvad er der sket?

"Lord God. I come to you as a sinner"

Sådan lød de første linier på Kendrick Lamars andet album "G.O.O.D Kid M.A.A.D City".

I går var det præcis ét år siden at pladen udkom.

Kendrick begyndte allerede at fortælle om sit samarbejde med Dr. Dre, da han var i gang med at lave PR for sit første album 'Section.80'. Dengang sagde han om samarbejdet med Dre:

- It's really my story and my life which I'm putting out in my music. I think that's why we clash together so perfect because he sees a good kid, in a mad city, the same way he grew up.

Den første single, der kom fra albummet var 'The Recipe'.

Lad os lige høre det nummer, for det er fedt - og så er det jo featuring DRE.

(Vil du vide mere om Kendrick, kan du også læse dette indlæg: 10 ting, som er fede at vide om Kendrick Lamar)



Hvad er der så sket på det år?

Beefysauce tager lige status på nogle af de ting, Kendrick Lamar har haft ild i siden albummet udkom for altså et år og én dag siden.

For knap en måned siden offentliggjorde Kanye West, at han ville tage på sin første turné i fem år. Sammen med Kendrick Lamar. Derudover skal Kendrick også lige joine Eminems tour i Australien og New Zealand i februar.

I januar 2013 var han på scenen i Saturday Night live, hvor han optrådte med Poetic Justice og Swimming Pool (Drank). Og hos Letterman var han også på besøg. Skal vi ik' lige se, hvordan det gik ned? (Det' lækkert og jazzy)


Kendrick Lamar har derudover også disset en stor del af hiphopbranchen med sit 'Control'-vers på Big Seans track. Læs, hvad han blandt andet har sagt om den sag:

- A lot of cats I named, they’re actually good friends of mine. I basically wanted to show that I’m competitive. You know when you get out on the basketball court and you are playing…it’s competitive in the same way basketball players are on the court. I’m sure Kobe & LeBron are good friends off the court.


I et dansk perspektiv, så har Kendrick Lamar spillet i Danmark to gange siden udgivelsen. Første gang på Vega i februar og derudover på Roskilde Festival. Det skrev Beefysauce om her.

Og det seneste, han har afsløret, er, at han vil begynde at arbejde på sit næste album, efter han har været på tur med Yeezuz.

onsdag den 16. oktober 2013

Fede hiphop-facts som du måske ikke kender

Queen Latifah har været med i "Rap fyr i L.A." to gange. Nogle kan måske huske hende i rollen som Dee Dee.

Dr. Dre ville ikke have at nummeret "21 Questions" skulle være med på 50 Cents album "Get Rich or Die Trying".



Chance the Rapper kendte så Barack Obama personligt, før Obama blev præsident. Tag den Jay Z. Chances far har arbejdet for Obama siden 2000 som kapagneleder.

"I mean, I really value our president because I know him personally, he's just like, literally, a genuine nice guy."



Angel Haze måtte ikke lytte til musik, før hun blev 16 år gammel.

Kendrick Lamar fik "straight A's", da han gik i high school i Compton.

Ludacris har alle Jordan-sko, der nogensinde er blevet lavet.

Og den sidste: The Game drikker sig lige en varm kop te for at dulme nerverne. Hans favorit-te er selvfølgelig kamille-te.

tirsdag den 17. september 2013

Ny Eminem-plade på vej! Her er rygter og sandheder om den ny plade

5. november udkommer Eminem med en ny plade. Og i hele 2013 har det faktisk floreret med rygter om, hvad der kommer til at ske på den 40-årige Detroit-rappers nye plade.

Man kan ikke tage fra manden, at han var 00'ernes bedst sælgende og en af 00'ernes mest succesfulde artister. Eminem udgav 'The Slim Slady LP' i 1999(produceret af Dre) og herefter 'The Marshall Mathers LP' i 2000 - et album som, mange mener, var hans bedste, og hvor også nummeret 'The Real Slim Shady' var på.


Men siden dengang har han ikke rigtig fået et ordentligt comeback. Og nu er forventningspresset altså ved at være helt kørt i stilling til den nye udgivelse. Her er første single-udspil, som blev offentliggjort i forbindelse med en lancering af computerspillet 'Call of Duty'




Nå! Men nok snak. Lad os få noget historik, facts og rygter på banen her!
  •   I maj måned i år bekræftede Dre, at der ville komme et nyt album fra Eminem. Udgivelsen var sat til 27. maj i følge dette indlæg (Samme indlæg, hvor det bliver afsløret, at Kanyes nye album muligvis ville komme til at hedde 'I'am God' - Yeezus er da meget tæt på?"

  • Rygterne om det nye album begyndte, fordi Eminems merchandise-afdeling begyndte at sælge kasketter, hvor der stod liste over de år, hvor hans største albums var udkommet. Årstallet 2013 stod også på.
  • Eminem har offentliggjort billeder fra studiet, hvor komikeren Chris Rock, Kendrick Lamar og Big Sean optræder.
  • Rygtet siger, at albummet kommer til at hedde 'Redemption'. Der går dog også rygter om, at det kommer til at hedde 'Nine', selv om det faktisk er studiealbum nummer otte.
  • Kendrick Lamar har fortalt om mødet med Eminem, men har ikke bekræftet, at han var der for at indspille musik.

torsdag den 22. august 2013

En lille hiphop-Instagram-guide!


Okay okay! Instagram er intet nyt shit! Men her kommer altså Beefysauces guide til, hvem du kan følge på Instagram for at få en lille personlige portion hiphop ind i hverdagen fra dine yndlingshiphop-personligheder!




Rick Ross @RICHFOREVER 


Rick Ross er herre sej! Og hvis man følger ham på Instagram, vil man se masser af biler, dollars, guldkæder- og ure, lidt flere biler og selvfølgelig masser af billeder af Ricks homies. Så er du til bling-bling-blærerøve på Instagram skal du helt sikkert følge med her!


P. Diddy @Iamdiddy

P. Diddy er også på Instagram. Og der er rimelig meget family-man over hans profil. Han er især glad for at vise billeder af sine tre små piger, som han fx giver sangundervisning. Og ja, så er han aldrig bleg for at give dig dagens visdomsord med på vejen, som fx "BE HAPPY - IT DRIVES PEOPLE CRAZY". Og så viser han selvfølgelig også billeder af ham og de seje.
Hvis du er kæmpefan af P. Diddy eller bare nysgerrig, kan du også følge hans søn @c3so_fly.



Big KRIT @YOUNGKRIZZLE
Mad, musik og homies er herre vigtigt for sydstatsrapperen Big KRIT. Og ja - det er sådan set også essensen af det, han viser på sin Instagram-profil. I øjeblikket er han i gang med at indspille nyt album, og der bliver løbende opdateret fra processen i studiet. Og selvfølgelig kommer der også opdateringer fra hvad han ellers går og laver. Går i spa, drikker champagne og køber nye sko fx.



Tyler the Creator @feliciathegoat
Tyler uploader billeder af alle mulige wack ting - der er kun én ting at sige - følg manden!

Her er nogle andre, som du også kan følge, men som vi ikke fremhævede denne gang:

Kendrick Lamar: @kendricklamar - opdaterer aldrig rigtig. Alligevel har han 700.000 følgere.
Rihanna: @badgalriri - Opdaterer konstant, men behøver vel ikke den store præsentation?
Beyoncé: @Beyonce - lidt kedelig og poleret instagramprofil. Lidt ligesom hun selv er :)
The Game: @thegame - Billeder af børn og sund livsstil!
Amber Rose & Wiz Khalifa: Kendisparret, der har en lille baby, er mega aktive på Instagram! Find dem her: @mistercap og @muvarosebud
Drake: @champagnepapi - fedt navn! Og han er bare vild med videofunktionen, for han uploader en del videoer!
Nicki Minaj: @nickiminaj - masser af dirty billeder, hvor hun er nøgen......

Og der er også nogle danske:
4Pro: @4pro - dansk undergrundsrapper.
Klam fyr fra Suspekt @klamfyr
DJ Carsten @Furious_DJ_Cars10
Tue Track @Tuetrack72
Pato Siebenhaar @ostefar - Mange videoer og de er sjove!
Jooks @_jooks_
Kesi @kesinb
Jonas for Fanden fra Specktors@jonasforfanden
Martin Wanner fra Specktors @martinwanner


Der er mange flere!!! Og Beefysauce selvfølgelig - gæt selv, hvad vores navn er eller se det her

onsdag den 14. august 2013

Kendrick disser lige alle de andre rappere

Okay okay. Håber alle har sover godt, for der er gang i hiphoppen i dag!

Så meget at Beefy simpelthen sidder i et fly og blogger lige nu!

Nå, men: Kendrick Lamar har simpelthen disset syv navngivne rappere på et nyt track. 

Han disser blandt andet Drake, som han har lavet nummeret 'Poetic justice', og som jo senest har vundet en Grammy for årets rap-album.

Chief Kief, den kriminelle og evigt aggressive rapper, har allerede reageret på verset på sin instagram med dette billede - han er åbenbart sur over, at han ikke er blevet nævnt:


P. Diddy postede dette på instagram som en reaktion: 


Vi melder ind med mere når flyet er i luften, når der er wifi igen!

fredag den 12. juli 2013

Jay-z King of collab

Det er sommer.... og det er brandvarmt.. derfor skal I da lige have noget inspiration til, hvad I skal ligge og få brune nødder til (ja, den går ud til både drengene og pigerne, get tanned ya'll!).

I dag handler det om Hova, han laver jo shit med alle mulige. Her giver BeefySauce dig 10 tracks, som ham med de store læber (som Beefy nogle gange drømmer om at give et smækkys) har smidt et vers på. Nogle kender I helt sikkert, nogle har I glemt, og nogle er ret wack, men heeeerrrrreeeee weeee goooooooo:

lørdag den 6. juli 2013

Kendrick Lamar: Beefysauce var skuffede - andre elskede det


Torsdag skulle Kendrick Lamar fyre den af på Arena på Roskilde Festival. Dette var helt klart en af de koncerter, som Beefysauce og vores crew havde glædet sig mest til.

Det er jo ingen hemmelig hed, at Kendrick Lamars album "Good Kid M.A.A.D City" er blevet rost til skyerne. Og forventningerne var høje.

Koncerten startede ud med et femten minutters langt DJ-set, hvor man vel forsøgte at gejle publikum op. Desværre var effekten helt modsat yderst i teltet. Beefysauce og vores crew blev godt og gammeldags utilfredse og utålmodige - for det var sgu ikke en diskoteksfest, vi troede, vi skulle til.

Efter et kvarters dj-act var publikum varme og Kendrick Lamar gik på. Det virkede som om, at han var meget imponeret over crowdet. Men der gik ret meget crowd-pleaser i den.

Nærmest mellem hvert nummer stoppede han op og gejlede publikum op. Og desværre betød det, at flowet i koncerten udeblev. Kendrick Lamar stoppede konstant op og gejlede publikum op i stedet for at rappe røven ud af bukserne og spille en masse af hans sange. Der blev desværre også misset ord, og udtalen kunne godt have været tydeligere.

Men selv om vi var skuffede over koncerten, så prøvede vi lige at spørge os lidt omkring bagefter, for at høre, hvad folk synes om koncerten.

Her er det Jonas på 17 år, der fortæller om koncerten.

Hvad synes du om koncerten?
- Det var helt vildt. Jeg startede med at stå uden for teltet og kom til at stå helt oppe foran pitten. Jeg havde set helt vildt frem til koncerten, og mine forventninger blev bestemt indfriet. Jeg giver han seks ud af seks joint og ingen skod!


torsdag den 4. juli 2013

Pelle Peter Jensen: Det skal du høre på Roskilde

Pelle Peter Jensen er radiovært på P3 og DJ for Spectors. Og så har han fødselsdag i nat kl. 00 og så har han været på Roskilde Festival 11 år i træk. Vi gav ham en bajer og snakkede med ham om alle hans Roskilde-oplevelser og tips til, hvilket musik du skal høre.

Hvad synes du om programmet i år?
-   Først og fremmest vil jeg sige, at det faktisk er et godt program Roskilde har fået på benene i år. De har set nogle gode tendenser inden for hiphoppen med navne som blandt andet Kendrick Lamar, Action Bronson og Joey Badass. De har booket noget god hiphop. Men jeg synes lidt, at der mangler det helt store hiphop-hovednavn på plakaten. Det kunne for eksempel være 2 Chains eller Waka Flocka. Derudover synes jeg også det er underligt, at danske navne som Kidd, Sukkerlyn, Raskepenge ikke er blevet inviteret inden for på pladsen, men kun Kaka får lov at spille på Pavilion. Roskilde har ikke fået anerkendt hele dancehall-genren.

 Du spillede med Spectors på Cosmopol sidste år, kan du fortælle lidt om det?
-   Det var den vildeste koncert. Vi troede, at vi ville blive booket på Pavilion-scenen. Og blev så booket på Cosmopol. Da vi fandt ud af, at koncerten skulle ligge klokken 03 om natten, tænkte vi ”okay, vi bliver glade, hvis der kommer 2000 mennesker”. Der kom 13.000 mennesker til koncerten. Det var et helt sindsygt crowd. Scenefolkene sagde, at de aldrig havde oplevet noget ligende på Cosmospol. Medina var med til koncerten, og hun var vildt cool at samarbejde med.

Hvad er dit bedste minde fra Roskilde-Festival?
-   Jeg kan huske, at jeg hørte Wyclef Jean hjemme i Allinge i 2001 i radioen. Jeg kunne høre, at folk samlede sig omkring noget musik, som jeg troede, at jeg var den eneste, der kendte. Jeg tænkte: ”jeg må derhen”. Mig og min kammerat brugte et halvt år på at overtale vores forældre. Og til sidst fik vi lov. Alt gik galt det år. Vi havde glemt teltstængerne og drukket os fulde i billig hvidvin. Jeg tog til koncert med Chemical Brothers på Arena. Mit hjerne var helt åben, som en 15-årigs hjerne jo er. Jeg tog til koncerten og tænkte, at det nok skulle blive vildt. Vi skal huske på, at det største jeg havde prøvet var en lille teenage-fest i Allinge. Nu stod jeg blandt 30.000 andre. Og det var det vildeste.

Hvad er din top tre acts, som man skal høre?
- Jeg gider ikke at sige Kendrick, for det skal man jo se. Men derudover skal man se UZ spille. Det er minimaltrap. Det er meget minimalistisk. Og han er maskeret og anonym. Det skal nok blive vildt fedt.
Derudover skal man sætte hele lørdagen af til at få et øjebliksbillede af, hvad der sker i amerikansk hiphop, og se Action Bronson, Joey Badass, Flatbush Zoombies og Danny Brown på lørdag. Det bliver bomben!
Og til sidst vil jeg anbefale Rustie, der også spiller lørdag på Apollo. Det er ikke helt hiphop, men  bevæger sig i flere genrer.
Og til sidst, så skal man altså ikke snyde sig for minimun én time af Metallica. Det er ikke for sjov, at de kan kalde sig verdens største band.

Hvad ellers?
- Husk at høre alt muligt musik, som man ellers ikke ville have hørt. Jeg så selv klokken tre om natten et japansk band med 22 mennesker. Det var sgu vildt. Når man hører bands, man ikke kender, bliver man mest overrasket. Kendrick Lamar eller de andre store kan man alligevel se om et halvt år et andet sted i verden.

Hvad er din største skuffelse?
-  Den er svær. Måske NERD på Arena. De opfordrede folk til at crowdsurfe, og det, synes jeg, var meget upassende. Det var ikke så lang tid efter ulykken. Og jeg synes ellers, at folk er rigtig gode til at passe på hinanden på Roskilde.
         
Dit råd til at se mere hiphop ud på Roskilde?
- Tag dit tøj på på den mest fucked måde. Det batter 

torsdag den 23. maj 2013

Kendrick Lamar og Solange Knowles - say what?


Kendrick Lamar har fået lov til at være med på et af Solange Knowles' numre. Lyt til det herunder:



torsdag den 16. maj 2013

Roskilde-hjælp: Sange fra Kenricks bagkatalog




Mange har sikkert lyttet sig godt og grundigt igennem Kenrick Lamars album "Good Kid. M.A.A.D City", der blev udgivet i efteråret 2012.

Men Kendrick Lamar har også et superfedt bagkatalog, som han helt sikkert også vil spille noget fra på Roskilde Festival. Hans debutalbum Section.80 er bestemt også et lyt værd - det blev udgivet i sommeren 2011.
I det følgende guider Beefysauce jer til tre af de numre, som især er værd at lytte til inden Kendrick Lamar-Koncerten på Roskilde om meget kort til.