Roskildes hiphop-program: Når man ved, gaven er god, men havde håbet på noget andet

Vi har nu kigget på Roskildes hiphop-program, som blev offentliggjort i morges!

 Og følelsen vi sidder med, er helt klassisk i forhold til mange af livets andre forhold. Så på den måde kender man den:

Man kommer helt sikkert til at spise big-maccen, men hjertet havde ønsket sig en whopper.

Man havde ønsket sig et nyt tracksuit til jul og glædet sig til at flashe det i byen 1. juledag, men fik i stedet en robotstøvsuger.

Man er helt cool med at se matador lørdag aften, men havde håbet på at skulle ud og macke.

Vi har det lidt på samme måde med hiphop-programmet på Roskilde. Vi kan godt se, at det er godt. Det er alsidigt, det er nytænkende og rammer ned i nogle af de fremadstormende navne og tendenser inden for hiphoppen. Og det er modigt nok lavet.

 Men vi havde alligevel håbet på noget andet. Når man som os elsker de gode gamle Long-beach-rappere, og den amerikanske west-og-eastcoast-hiphop, så er det bare som om at Future og Young Thug og bare ik' helt gør det for os..

Altså, det der trap-rap digger vi ikke helt - og selvom der er nogen, som er helt oppe at ringe over Future, så kan vi bare ikke glemme den ørebæ af et nummer, som han smed ud i 2012: Starten er noget af det værste, vi ved. Det er audio-udgaven at at tørre røv, og så går fingrene igennem papiret.. ØV altså.. :

Hvis vi endelig skal høre noget hiphop med elektroniske kerneelementer, så er navne som Skepta og Stormzy med deres grimelyd KLART at foretrække.

 Men altså, det skal da helt sikkert blive godt! Vi glæder os stadig til Freddie Gibbs, Action Bronson, Wiz Khalifa skal vi altså heller ikke gå glip af(og nok heller ikke Macklemore haha) og Little Simz er sgu også ret sejt.

 Så hjertet er der ik' helt endnu - vi føler ik' programmet helt endnu, men vi er sikre på, at vi alligevel nok skal blive glad for det hele i sidste ende!

Og Beefysauce kan jo altid overtales til at kunne lide noget, hvis folk bare forklarer os, hvorfor det er så bangin'!