Vi har da lige taget en snak med den gode Johny Hefty om, hvad han egentlig skal bruge sommeren på. Søndag aften spiller han på Christiania med Jøden og Ponyblod. DJ Static leverer selvfølgelig beats.
Hvordan kommer denne sommer til at gå ned?
- Jeg skal spille en del koncerter med min makker Jøden og samtidigt turnerer vi med TV-2, som vi har lokket til at spille reggae og synge om at rulle pinde... Der skal også kastes nogle kølige bajere i kraniet og laves nogle røvbomber.
Hvor skal du hænge ud?
- Over det hele; festivaler, koncerter og en smuttur til Mallorca. Så skal der også males graffiti med Skæv Pik Crew, så vi kan få Aalborg fyldt op med 9000 farver.
Hvem skal du hænge ud med?
- Jøden, TV-2, din mor... Alle de fede.
Hvad bliver soundtracket i år?
- Ork satme... Mit nye mixtape "9000 RØVHÅR" og masser af langhåret metal og rap'n'roll.
Hvilke koncerter skal høres?
- Jeg skal både spille, præsentere og høre uoverskueligt mange koncerter denne sommer, men mooon ikke du kan finde mig til 50 Cent på Den Smukkeste?
Hvad er det bedste sommerminde?
- Sommerferier i Sverige med telt, kano, snobrød og blåbær i 70'erne (Ja, jeg er en gammel dreng)..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar