fredag den 14. juni 2013

Få overblikket: Her er fakta om Kanyes nye plade


Man må sige, at Kanye West har formået at være en sand hype-machine!

Diverse blogs og medier har den seneste tid flydt med alle mulige forskellige informationer om Kanye Wests kommende album "Yeezus", der udkommer d. 18. juni.

Beefysauce-bloggen er din ven. Og i stedet for, at du skal lede hele internettet for at få hoved og hale i Kanyes nye album, så har vi da lavet et lille overblik til dig her!

Hvem er med på albummet?
Efter sigende er der featurings med Frank Ocean, Travi$ Scott, King L, Charlie Wilson. Chief Kief og Justin Vernon, forsanger i Bon Iver er featuring på det samme nummer. Derudover er Kid Cudi også med på albummet. Derudover er der produktioner af blandt andet Daft Punk(fire sange), Hudson Mohawke, Travi$ Scott, S1 og Mike Dean.

Har der ikke været ret vild markedsføring?
Kanye West har selv sagt, at strategien bag markedsføringen af albummet har været, at der ingen strategi har været. Det ved vi ikke helt, om vi tror på. I hvert fald har der konstant været offentliggjort små bider af albummet - og det er jo måden, at man får nysgerrighed og konstant opmærksomhed omkring et produkt.
Der har været vist videoer for at reklamere for albummet i seks forskellige byer - også København. Her er en video fra da nummeret "New Slave" blev vist på Pradas bygning i New York - det er featuring Frank Ocean:


Hvilke numre kommer med på albummet?

Albummet kommer til at bestå af ti numre.Helt præcis ser tracklisten sådan her ud:
1. On Sight 2. Black Skinhead 3. I Am A God 4. New Slaves (feat. Frank Ocean) 5. Hold My Liquor (feat. Chief Keef & Justin Vernon) 6. Im In It (feat. Justin Vernon) 7. Blood On The Leaves 8. Guilt Trip (feat. Travi$ Scott) 9. Send It Up (feat. King L) 10. Bound (feat. Charlie Wilson)

Hvordan er stemningen på albummet?
Der er blevet skrevet en del om albummet efter den seneste uges listening-party i blandt andet New York. Eftersigende skulle albummet være meget elektronisk. Og så er der en del lyrik, som har seksuelle referencer. En musik-skribent, der var til stede under et listening-party, mener at have hørt følgende sætning: “So scared of my penis she go to sleep with a night light.”

Hvordan kommer albummet til at se ud?  
Det kommer vist til at se sådan her ud:

Hvad er ellers værd at vide?
Kanye West har selv sammenlignet sin måde at arbejde på med Andy Warhol: 
“What I want people to understand about sampling and producing is that it’s really similar to—and I know this is obvious what I’m going to say, because I’m a black guy so I’m gonna name the ‘most obvious artist in the world’—Warhol, but it’s very similar to the way Warhol would appropriate a Campbell’s Soup can is the way I would sonically appropriate a Ray Charles sample or a Michael Jackson sample.”

1 kommentar: