onsdag den 19. november 2014

Vores bøn er hørt; Guilty Simpson vender tilbage til København


Guilty Simpson vender tilbage til København, og det glæder os i den grad!

Detroit-rapperen har tidligere spillet i København, men de sidste arbejdsdage inden jul har rapperen valgt at bruge i København!

Vi digger jo virkelig Guilty Simpson her på bloggen. Og hvis man vil starte et sted, så er det værd at høre albummet 'Dice Game', som Guilty har lavet sammen med Apollo Brown og som de to tourede med i efteråret.

I øvrigt har vores Head of Production lavet et interview med Hr. Simpson. Det gik ned den gang, da han spillede i Berlin, og hvor HOP var udstationeret for Beefysauce dernede.

Læs det monster-fede interview her: "Hiphop i technoland og interview med Guilty Simpson"

Det kommer til at gå ned d. 19. december i Pumpehuset, efter Run The Jewels har spillet samme aften. Den koncert bliver sgu nok også rimelig optur. Du kan læse mere om Run The Jewels koncert HER og i samme link om, hvordan du får fat på deres nyeste album RTJ2.

 Og Guilty Simpson kommer altså til at styre efterfesten hårdt. Det koster i øvrigt kun 50 kroner at komme ind.

Han bliver ikke den eneste, der spiller til denne dejlige afterparty! Han bringer også en anden Detroit-rapper med sig, nemlig Elzhi!

Og derudover kommer også Phat Kat, Ben, Pac og Pladevennerne kommer også til at sørge for, at du får din boogie på hele aftenen. 

Vi er sikker på, at det bliver en totalt dope aften - ja, vi kan sgu ikke komme på en mere lir måde at feste julen ind på! Og ja, så er det rimelig heldigt, at det går ned samme dag som Beefy kommer hjem fra Venedig! Så ses dér!

Eventet kan ses HER


Ingen kommentarer:

Send en kommentar