torsdag den 4. juli 2013

Pelle Peter Jensen: Det skal du høre på Roskilde

Pelle Peter Jensen er radiovært på P3 og DJ for Spectors. Og så har han fødselsdag i nat kl. 00 og så har han været på Roskilde Festival 11 år i træk. Vi gav ham en bajer og snakkede med ham om alle hans Roskilde-oplevelser og tips til, hvilket musik du skal høre.

Hvad synes du om programmet i år?
-   Først og fremmest vil jeg sige, at det faktisk er et godt program Roskilde har fået på benene i år. De har set nogle gode tendenser inden for hiphoppen med navne som blandt andet Kendrick Lamar, Action Bronson og Joey Badass. De har booket noget god hiphop. Men jeg synes lidt, at der mangler det helt store hiphop-hovednavn på plakaten. Det kunne for eksempel være 2 Chains eller Waka Flocka. Derudover synes jeg også det er underligt, at danske navne som Kidd, Sukkerlyn, Raskepenge ikke er blevet inviteret inden for på pladsen, men kun Kaka får lov at spille på Pavilion. Roskilde har ikke fået anerkendt hele dancehall-genren.

 Du spillede med Spectors på Cosmopol sidste år, kan du fortælle lidt om det?
-   Det var den vildeste koncert. Vi troede, at vi ville blive booket på Pavilion-scenen. Og blev så booket på Cosmopol. Da vi fandt ud af, at koncerten skulle ligge klokken 03 om natten, tænkte vi ”okay, vi bliver glade, hvis der kommer 2000 mennesker”. Der kom 13.000 mennesker til koncerten. Det var et helt sindsygt crowd. Scenefolkene sagde, at de aldrig havde oplevet noget ligende på Cosmospol. Medina var med til koncerten, og hun var vildt cool at samarbejde med.

Hvad er dit bedste minde fra Roskilde-Festival?
-   Jeg kan huske, at jeg hørte Wyclef Jean hjemme i Allinge i 2001 i radioen. Jeg kunne høre, at folk samlede sig omkring noget musik, som jeg troede, at jeg var den eneste, der kendte. Jeg tænkte: ”jeg må derhen”. Mig og min kammerat brugte et halvt år på at overtale vores forældre. Og til sidst fik vi lov. Alt gik galt det år. Vi havde glemt teltstængerne og drukket os fulde i billig hvidvin. Jeg tog til koncert med Chemical Brothers på Arena. Mit hjerne var helt åben, som en 15-årigs hjerne jo er. Jeg tog til koncerten og tænkte, at det nok skulle blive vildt. Vi skal huske på, at det største jeg havde prøvet var en lille teenage-fest i Allinge. Nu stod jeg blandt 30.000 andre. Og det var det vildeste.

Hvad er din top tre acts, som man skal høre?
- Jeg gider ikke at sige Kendrick, for det skal man jo se. Men derudover skal man se UZ spille. Det er minimaltrap. Det er meget minimalistisk. Og han er maskeret og anonym. Det skal nok blive vildt fedt.
Derudover skal man sætte hele lørdagen af til at få et øjebliksbillede af, hvad der sker i amerikansk hiphop, og se Action Bronson, Joey Badass, Flatbush Zoombies og Danny Brown på lørdag. Det bliver bomben!
Og til sidst vil jeg anbefale Rustie, der også spiller lørdag på Apollo. Det er ikke helt hiphop, men  bevæger sig i flere genrer.
Og til sidst, så skal man altså ikke snyde sig for minimun én time af Metallica. Det er ikke for sjov, at de kan kalde sig verdens største band.

Hvad ellers?
- Husk at høre alt muligt musik, som man ellers ikke ville have hørt. Jeg så selv klokken tre om natten et japansk band med 22 mennesker. Det var sgu vildt. Når man hører bands, man ikke kender, bliver man mest overrasket. Kendrick Lamar eller de andre store kan man alligevel se om et halvt år et andet sted i verden.

Hvad er din største skuffelse?
-  Den er svær. Måske NERD på Arena. De opfordrede folk til at crowdsurfe, og det, synes jeg, var meget upassende. Det var ikke så lang tid efter ulykken. Og jeg synes ellers, at folk er rigtig gode til at passe på hinanden på Roskilde.
         
Dit råd til at se mere hiphop ud på Roskilde?
- Tag dit tøj på på den mest fucked måde. Det batter 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar