fredag den 5. juli 2019

Dag 2 på Roskilde: Bankende indiehjerter, bass og ungdom

Anden musikdag er i Beefysauce kendt som "International Bongdag" og ikke bong som i that blue carpet treatment, men bong som i, at man bare har en bongdag. Alle har givet den fuld æde den første musikdag, så de første tømmermænd rammer ligesom, fordi man faktisk har noget man skal, modsat campingdagene, hvor man bare chiller - det er jo en seriøs ting at være på festival!

Den Internationale Bongdag var i år den dag, hvor det regnede mest, men det passede BeefySauce fint, for på sådan en bongdag kan intet få os ned, vi loller bare. Vi lod vores hjerter diktere hvilke rytmer vi skulle indtage  WHAT A DAY!

Meget overraskende var Beefy iført sin røde Kangol (for altså, måske ville en sydvest være mere passende..), for selvom det regner, kan man jo godt være 80'er fly:
Vi dallede rundt og fandt noget godt gammeldaws indie, Penelope Isles, på Pavillon, og det lød bare som dengang BeefySauce gik på gymnasium. Funfact: Beefy var i de dage faktisk ikke et hiphophoved, men blev omtalt som selveste "Indiequeen" rundt i Næver, grundet hendes kærlighed til alle bands med guitar og en forsanger med et bmi på <21 i skinny jeans.

Og vi kan da lige blive i afdelingen for funfacts: Dj Sauce har boet i Lyon, og dengang var Empire og The Suns første album lige udkommet. Det blev blastet til den store guldmedalje bl.a. da hun var til en 3-dages 18 års føller (she had dat young friends...) hos en rich kid, hvor albummet blev spillet 5 gange i streg under åben himmel. Derfor så vi klart også den koncert og blev bløde i knæene og våde i øjnene (og andre steder af at tænke på ungdomsflirter..)
Vi så selvfølgelig også Jorge Ben Jor, som er en brasiliansk legende, som har blandet samba, funk og bossa, så det siger selvfølgelig sig selv, at der har været guld til sampleren. Eks. har Hieroglyphics samplet hans nummer "Cigana" på deres "Immortals":
Vi nåede desværre ikke Joey Purp, men vores udsendte homie sagde, at det var lir. Han er klart the one to watch, når det gælder den nyere hiphopbølge, som har mere bass i højsædet. Vi håber, han kommer til landet snart igen, for det skulle have været bomben, og højtaleren på ens mobilos, gør ham ikke justice. Men tjek bare det her nummer, sjøst, der er en grund til, at vi blastede det i lejren, selvom det er 5 år gammelt:

Så spillede Travis Scott jo også. Vi så koncerten sammen med vores kære ven Tupac2, som er sygt. skarp til at forklare os, hvorfor vi skal rynke mindre på næsen af trap. Han første råd er: Lad være med at tænke på det som hiphop. Det er trap. og det har elementer af rap og alt muligt, men det er sit eget. På den måde bliver man ikke sur over, at det ikke er som "ægte hiphop". Han havde de vildeste visuals vi nogensinde har set i rapsammenhænge: På et tidspunkt lignede det, at der var ild i ham, når man så på skærmene, altså sådan i real tid! Det var så realistisk, at Beefy faktisk blev lidt scruuuuuuuuured. Han havde autotune på miccen, hvilket gjorde det ret svært at gennemskue, hvad der var backing track og hvad der var ham, der interagerede med de andre koncertpeeps.. Beefysauce digger jo bare ikke en koncert, der er ligesom at høre en cd på konfi-anlægget, but ya'll knew dat..
Men for fanden, vi trippede balls, da han spillede "Sicko Mode"! Bassen gik lige i klunkerne, sagde Tupac2 og vi forstod i det øjeblik godt, hvad alle de kids har så optur over.

Vi sluttede aftenen af i himlen aka Spleen United, hvor vi havde det som weeden i tobakken, ringen i Tupacs næse, samplen i "Today was a good day", Snoops indgangslinjer i "Ain't no fun".. altså pissegodt, fedt og lækkert!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar